Egon Müller implementerede fra starten de fleste af sine metoder fra Mosel i vinifikationsprocessen i skabelsen af Kanta. Resultatet er som man kan forestille sig intet mindre end enestående.
Kanta adskiller sig fuldstændig fra andre Riesling vine fra Australien. Vinen besidder en nerve og kompleksitet, som ikke før er set på disse breddegrader. Kanta anerkendes allerede nu, som Australiens bedste vin lavet på Riesling druen.
Winelab.dk har smagt Egon Müllers Kanta Riesling fra Australien, og er imponeret over denne Riesling-tro Australske version, og har følgende kommentar: "Lad mig sige det med det samme: Jeg har fået flest dårlige Riesling fra Australien. Alt for ofte er det australske klima alt for varmt til denne sprøde og populære drue. Derfor var jeg også skeptisk overfor denne vin. Bagmanden, Egon Müller er kendt for at lave sindssygt lækre Rieslingvine i Tyskland, og nu kan han så blive kendt for det samme i Australien. For dette er en genkendelig og Riesling-tro australsk variation. Frisk og let mineralsk duft af petroleum. Elegant og frugtig balanceret, med en afrundet, afdæmpet og frisk syre. Tør Rieslingstil i høj klasse."