Astrales fra Ribera del Duero fremstiller vine med et overflødighedshorn af nuancer. Det er frugtkoncentrerede vine med påmindelser af brombær, lakrids og vanilje fra fadene. De er altid i perfekt balance.
Det hæderkronede Wine Spectator har netop tildelt Astrales 2008 hele 94 point, og kom med følgende kommentar: "Alluring blackberry, huckleberry, lilac and licorice notes mingle in this graceful red, which is supple, yet firm and focused"
Astrales 2008 er fløjlsblød med en røget karakter, og det skyldes mikroklimaet i området omkring Anquix samt druernes høje indhold af polyfenoler og sukker. I næsen leverer den en buket af cedertræ, røgelse og sort kirsebær. Smagen er koncentreret, velafbalanceret og krydret.
DRUESAMMENSÆTNING:
100 % Tempranillo
LAGRING:
17 måneder på 80 % franske og 20 % amerikanske fade.