Rosévin der kan mere og gør mere

Rosévin der kan mere og gør mere

Theis Vines nye rosévine har allerede markeret sig som noget af det mest interessante i denne forårs- og sommersæson. Vi har mødt direktør Anthony Carfantan fra Provence Rosé Group, der forklarer, hvorfor de fire nye rosévine fra deres vingårde, udstråler en klasse, en elegance og et nærvær, der gør rosévin til mere end bare det, du oplever i glasset.

Se vores udvalg af rosévin her

- Vi ønsker at gøre noget, der aldrig er gjort før. Det har vi gjort med disse vine - ikke mindst med Ultimate Provence, der på samme tid er casual og luksuriøs. Vi vil gerne ramme den målgruppe, der føler sig tiltrukket af den franske riviera og de spanske strande. Rosévin skal være for alle, og for at nyde vores vin eller besøge vores vingårde, behøver man ikke være iført jakkesæt og slips. Alle er velkomne, for rosévin handler om lifestyle, og det handler om, at alting ikke altid behøver blive taget så seriøst, siger Anthony Carfantan.

Exceptionel lifestyle-vin

Alligevel tager Provence Wine Group deres vine top-seriøst. Og med Ultimate Provence, Chateau de Bertrands og de to Saint Roux-vine Le Pigeonnier og Friponne, er der noget for enhver smag.

- Ultimate Provence er den exceptionelle lifestyle-vin. Der er mange, der er meget sofistikerede i deres tilgang til vin, og derfor fik vi idéen til at skabe et helt særligt og stærkt brand, og det har vi gjort med denne vin, der kommer i en flaske, der var den mest instagrammede sidste år, men som også rummer en vin, der er noget helt særligt. Syrah-druen er vigtig i denne vin, fordi den har sin lidt pebrede stil, der gør den perfekt til både mad og som aperitif, siger Anthony Carfantan.

Og hele universet omkring Ultimate Provence rummer meget mere end bare en iøjnefaldende flaske og en fremragende rosévin.

Et univers af events, DJ's og nye trends

- Området omkring vingården med et fint hotel med 36 værelser skal være trendy og moderne og give os en særlig plads i en ellers ret old-school vinverden. Vi planlægger, at der skal være events med elektronisk musik, DJ's og den slags. Vi vil være innovative og gøre ting, man ikke har set i vinbranchen tidligere. Det kan sagtens kombineres, for selvom Ultimate-flasken er trendy og moderne, så er den samtidig både avantgarde og gammeldags og inspirerer mange til at bruge den som lampe, lysholder eller dekoration, beretter Carfantan.

Mens Ultimate Provence er lifestyle på flaske, så er Chateau des Bertrands en gourmetvin med et helt andet smagsmæssigt præg.

Når rosé optræder som gourmet

- Chateau des Bertrands er kronjuvelen i Provence. Underlaget går 500 millioner år tilbage i tiden, og den stenede og sandede jord gør, at forholdene er perfekte til dyrkning af Cinsault-druen. Her giver det en gourmet-vin, der egner sig rigtig flot til finere madretter, fordi den har en helt særlig stil med sine stenfrugter og sin salte finish fra Middelhavet, der ligger lige i nærheden, siger Anthony Carfantan og fortsætter:

- På etiketten har vi vist Chateau de Bertrands våbenskjold, der symboliserer nogle af de vigtigste holdepunkter i vores produktion. Skildpadden, der lever i området, symboliserer tålmodighed, visdom og grundighed. Hesteskoen symboliserer dels det held, man skal turde søge for at lave god vin, men også vores tilknytning til lokalområdet, hvor en af vores naboer er et stort hestecenter. Endelig symboliserer vanddråben, at vi har nogle vandressourcer, der er livsvigtige, og som vi er meget taknemmelige for, og endelig symboliserer de to stjerner de familier, der oprindeligt grundlagde vingården.

Økologi - mere end bare et certifikat

Den tredje vingård er Chateau Saint Roux, der har sin helt egen historie. En historie, der ligger perfekt i forlængelse af Provence Wine Groups ambitioner om at sætte nye standarder for, hvordan vin og livsstil kan kobles.

- Chateau Saint Roux er en organisk producent, der stadig er ved at omlægge dele af driften, så det hele kan blive økologisk certificeret. Her ønsker vi at flytte grænserne for, hvordan man arbejder med økologisk vin, og det gør vi ved at skabe helt nye sammenhænge på vingården, der gør den til en attraktiv spiller inden for enoturisme. For mens man på Chateau Saint Roux er omgivet af høns, kaniner og 50 geder, der hjælper os med at producere frisk økologisk gedemælk, så kan man bo på det luksuriøse hotel, der hører til vingården. Her byder restauranten udelukkende på de råvarer, som produceres i den store økologiske gårdhave, så på Chateau Saint Roux er økologi ikke bare nogle krav, vi skal og vil leve op til, men det er grundlaget for hele vores filosofi og al tankegang på stedet. Så det er et helt særligt koncept, som man næppe ser andre steder, siger Anthony Carfantan.

To vidt forskellige Saint Roux-vine

De to vine fra Chateau Saint Roux er den økologiske Le Pigeonnier, og det er vinen Friponne, der også produceres organisk, men som må vente til næste år med at få det økologiske stempel.

- Jorden er helt rød i Saint Roux, fordi den indeholder så meget jern, og det betyder, at vinene vil blive meget kraftige, hvis man kun anvender de traditionelle druesorter. Friponne er lavet på Grenache og Cinsault, men vi har også taget os den frihed at tilføje lidt Viognier, Merlot, Marselan og Nieluccio. Ved at tilføje lidt Viognier og Marselan giver det lidt mere friskhed i vinen, der gør den fantastisk at sætte sammen med madretter. Mens Friponne er en IGT-vin, så er Pigeonnier fra det fineste område, AOC Cotes de Provence. Det er det bedste område, det bedste underlag og de bedste druer, man kan skabe i Provence. Det gør vi i Le Pigeonnier, der er lavet på Grenache, Cinsault og lidt Syrah, men også lidt Rolle og Carignan, der giver friskheden og de florale noter, fortæller Anthony Carfantan.

Med de fire nye rosévine er der lagt op til, at denne vintype kan fortsætte sin succes og sin vej mod endnu mere anerkendelse. For det ikke bare i Danmark, at rosévin opnår mere og mere opmærksomhed hvert eneste år. Det gør den også i Provence.

Læs mere om de 4 roséhuse her

Rosévinens eksklusive udvikling

- Rosé er på nogle punkter ved at tage over fra Champagne. Det eksklusive ry bliver stærkere og stærkere, og det rammer også det unge publikum. Farverne og stilen er med til at gøre rosévin meget egnet til sociale medier, hvor man gerne vil lægge nogle attraktive billeder ud. Rosévin er bare flottere og smukkere. Det samme gælder generelt for Provence, der er så fuld af farver, at det egner sig perfekt til Instagram. Og så er der hele det fokus på sundhed, som præger mange i dag, og her udmærker Ultimate Provence sig ved ikke at have en ret høj alkoholprocent, og ved ikke at være tilsat sukker. Så den opfylder stort set alle krav for at være en trendy vin, både når det gælder udseende og indhold, og samtidig skal man ikke sprænge en bankboks for at have råd til den, lyder det fra Carfantan.

Oplev vores indbydende sortiment af rosévine her.

Forrige Bordeaux årgang 2018
Næste Hvornår skal man dekantere en vin?
Rosévin der kan mere, vil mere og gør mere