Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Bache Gabrielsen

Kan nordmænd virkelig lave cognac? Ja, i allerhøjeste grad, og det er huset Bache-Gabrielsen et tydeligt bevis på.

Læs mere

Historien om Bache Gabrielsen

Selv om unge Thomas Bache-Gabrielsen var ud af en familie, der handlede med brændevin i den norske by Holmestrand, var det Cognac-distriktet, der trak, og da han i 1903 rejste dertil, ville skæbnen, at han her traf en anden nordmand. Per Anton Rustad havde allerede etableret sig i regionen, men havde brug for en partner at drive forretninger med. Sammen overtog Rustad og Bache-Gabrielsen i 1905 det franske handelsfirma A. Edmond Dupuy, der bl.a. beskæftigede sig med cognac. 

11 år senere omkom Rustad i en motorcykelulykke, og Thomas Bache-Gabrielsen sad tilbage med ansvaret for den støt voksende cognacforretning. Den opgave magtede han til perfektion. Han overdrog senere firmaet til sønnen René, og den dag i dag er Cognac Bache-Gabrielsen et familieforetagende, nu ledet af Hervé Bache Gabrielsen, som har videreført traditionerne, men også fornyet huset i samarbejde med den erfarne kældermester Jean-Philippe Bergier.

Bache-Gabrielsen, der har hovedkvarter midt i Cognac by, producerer årligt 1½ million flasker. Huset har adgang til druemateriale fra nogle af de bedste marker i distriktet og kan derfor fremstille flere typer cognac på et højt kvalitetsniveau.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.