Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Castello di Querceto

Familien François har lavet vin i Chianti-regionen i snart 125 år, og kvaliteten har aldrig været højere.

Læs mere

Om Castello di Querceto

Midt i Chiantis karakteristiske landskab af bløde bakker, olivenlunde og vinmarker ligger Castello di Querceto, få kilometer fra byen Greve in Chianti. Det middelalderslot, der fungerede som et vagttårn langs romernes vigtige hovedvej Via Cassia Imperiale, blev mere eller mindre jævnet med jorden som resultat af datidens mange krige og først bygget op igen i løbet af 1700-tallet.

Den adelige François-familie, der oprindelig stammede fra Haut-Savoie regionen i Frankrig og blev en del af det romerske aristokrati, levede i Toscana, og i 1898 overtog de med Carlo François i spidsen ejerskabet over Castello di Querceto.

Carlo François omdannede slottet til landbrugsejendom, og dermed var grundlaget for de første Chianti-vine fra Querceto skabt. Allerede i 1911 modtog vinhuset de første priser for sine kvalitetsvine. I 1924 medvirkede Carlo François til at stifte Conzorzio Vino Chianti Classico - dengang bestående af 33 af de mest velrenommerede Chianti-producenter. Konsortiet, som eksisterer den dag i dag, markerer deres vine med en sort hane på flaskehalsen.

Castello di Querceto oplevede en vanskelig periode under og efter 2. Verdenskrig og kom først for alvor på fode igen, da en nevø til Carlo François, Alessandro, sammen med sin hustru Maria Antonietta i 1978 overtog ledelsen af vinslottet. De renoverede ejendommen og fokuserede intenst på at løfte niveauet i vinene. Da deres datter og søn, Lia og Simone, i løbet af 1990’erne blev involveret i driften, var Castello di Querceto således et velfungerende vinhus med en portefølje af Chianti-vine i den højere ende af kvalitetsskalaen.

Castello di Querceto i dag

Ejendommen udgør i dag 200 ha fordelt på 60 ha vinmarker, 6 olivenlunde og resten kastanje-og egeplantager. Familien producerer en række Chianti-vine under etiketterne Querceto og Castello di Querceto. Derudover laves også rødvin på internationale druer (supertoskanere), hvidvin, spumante, vin santo og destillater.

Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.