Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Chateau de Beaucastel

Chateau de Beaucastel er en historisk klasseproducent med pionerånd, der står bag nogle af de største vine fra Chateauneuf-du-Pape. Det er ofte de unge og moderne, der er helt fremme i skoene, når det handler om nyskabelse og nytænkning. Men der findes også de gamle og klassiske navne i vinbranchen, der trods deres flere hundrede år gamle historie, stadig er en slags pionerer. Chateau Beaucastel har i flere omgange været foregangsmænd for nyskabelser indenfor fransk vinproduktion - dels ved at være blandt de mest berømte producenter i Chateauneuf-du-Pape og ved at være blandt de første, der indførte økologisk og biodynamisk vinproduktion.

Læs mere

Mere om Chateau de Beaucastel

Hver ting til sin tid, for der var næppe nogen, der tænkte på økologi og biodynamik, da Chateau de Beaucastel blev grundlagt. Herhjemme i Danmark var de store samtaleemner i stedet, at Kong Christian III godkendte, at den første dansksprogede udgave af Biblen kunne gå i trykken. Og i landsbyen Courthezon i det sydlige Rhone, var der ikke mange, der vidste, at Pierre de Beaucastels køb af en lille lade med tilhørende jordstykke, skulle udvikle sig til at blive, hvad det er i dag - 460 år senere.

For første kapitel i historien om Chateau de Beaucastel blev skrevet i 1549. På relativt kort tid viste Pierre, at han kunne producere Chateauneuf-du-Pape, der opnåede høj berømmelse og anerkendelse, og i de følgende generationer blev arbejdet videreført, indtil vinlusens hærgen ødelagde samtlige vinstokke i slutningen af 1800-tallet.

Chateau de Beaucastel var pludselig reduceret til at være et øde og stillestående område, der først blev vækket til live, da Gabriel Tramier opkøbte det i 1909. Nye vinstokke blev plantet, og svigersønnen Pierre Perrin blev sat i spidsen for foretagendet. Et godt terroir fornægter sig ikke, og det varede ikke længe, før Chateau de Beaucastel atter havde manifesteret sig med et ry som noget af det bedste, man kan finde i Chateauneuf-du-Pape.

Sønnen Jacques videreførte udviklingen, og generationen efter ham - brødrene Jean-Pierre og Francois - har ført Chateau de Beaucastel frem til den høje anseelse, vingården har i dag - grundlagt på de idéer og visioner, Jacques Perrin gjorde til kendetegn for vingården. Blandt disse er de økologiske og biodynamiske tanker og principper, der blev indført allerede i 1964, hvor al kemi blev luget ud og erstattet med fåregødning og de organiske rester af det foregående års druepresning.

På markerne bliver der dyrket alle de 13 druesorter, der er godkendt i Chateauneuf-du-Pape, og i de enkelte årgange blendes de, så vinene opnår den karakteristiske storhed og smag, som Chateau de Beaucastel er berømt for. De enkelte druesorter håndplukkes og behandles ud fra de behov, de har hver især, og først til allersidst finder vinmageren frem til det perfekte blend, ved at sammensætte de enkelte druesorter, der indtil da har været behandlet individuelt.

Chateau de Beaucastel har en lang historik, og man kan med rette sige, at de har en lidt gammeldags måde at tænke vinproduktion på. Men ikke desto mindre er der her tale om en producent, der er gået forrest i mange dele af fransk vinproduktion, og som nu går forrest ved at holde traditionerne i hævd. Det kan smages på deres unikke vine, der godt nok er kostbare, men som virkelig har noget at have prisen i.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.