Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Valgte filtre

Cremant

Nogle kalder Crémant for Champagnens lillebror - og med god grund! For Crémant minder på rigtig mange områder om sin berømte “storebror”. Den er ofte lavet på de samme druer, kommer fra samme land (Frankrig) og kan byde på brusende og boblende oplevelser i særklasse. Navnet Crémant dækker nemlig over mousserende vine, der er lavet på samme måde som de berømte bobler fra Champagne, men som kommer fra andre distrikter i Frankrig end Champagne-distriktet. 

Selve betegnelsen “Crémant” stammer dog oprindeligt fra selveste Champagne og blev brugt til at beskrive flasker af Champagne med et lavere tryk i flasken, som dermed var mindre mousserende.


Læs mere

Fremstillingen af Crémant

Crémant fremstilles ved den såkaldte “Champagne-metode”. Selvom reglerne for produktionen af Crémant er knapt så stringente som ved fremstillingen af Champagne, så er der stadig nogle væsentlige regler, der skal følges ved Crémant, selvom disse også kan variere. Det vigtigste er, at druerne skal høstes ved manuelt arbejde, at vinen skal lagres i flaske i minimum 9 måneder (ved Champagne er det dog minimum 12 måneder) og så skal druerne presses nænsomt - med maximum af 100 liter most fra 150 kg druer. 

Crémant i forskellige vinregioner

Ligesom Champagne kan udtrykke sig på 1000 forskellige måder - så byder Crémant også på et væld af forskellige udtryk , alt efter, hvilken drue eller druer, der bruges, samt hvorfra vinen kommer. Crémant adskiller sig dog på ét punkt væsentlig fra Champagne, idet den fremstilles i mange forskellige franske vinregioner - og er altså ikke regions-bestemt som Champagne, der udelukkende kommer fra netop Champagne. Hver region har deres egne regler for druesammensætninger og adskiller sig derfor fra hinanden i smagsudtrykkene. Foruden i Frankrig må kun ét andet land fremstille mousserende vine under navnet “Crémant”, nemlig i Luxembourg.

De otte franske Crémant-regioner:

  • Crémant de Loire

  • Crémant de Limoux

  • Crémant de Jura

  • Crémant de Die

  • Crémant de Bourgogne

  • Crémant de Bordeaux

  • Crémant d’Alsace

  • Crémant de Savoie

Over halvdelen af den Crémant, man finder i dag, kommer fra Alsace-distriktet. I områder som Bordeaux og Bourgogne, der er kendte især for deres rødvine og hvidvine, laves der fremragende Crémant, selvom de ofte overskygges af de mere kendte vine fra disse områder.

De tilladte druesorter for Crémant

Ved fremstillingen af Crémant er der stor variation i brugen af forskellige druesorter, alt efter hvor, vinen fremstilles. Nogle druer går igen, såsom Chardonnay og Pinot Noir, men det ses også tydeligt, at de enkelte regioner benytter deres lokale druer i Crémant.  

  • Crémant de Loire:  Chenin Blanc, Cabernet Franc, Pinot Noir, Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Arbois, Pineau d’Aunis, Grolleau, Grolleau Gris

  • Crémant d’Alsace: Pinot Blanc, Auxerrois, Pinot Gris, Riesling, Chardonnay, Pinot Noir

  • Crémant de Bourgogne:  Chardonnay, Pinot Noir, Gamay, Pinot Blanc, Sacy, Pinot Gris, Aligoté, Melon de Bourgogne 

  • Crémant de Bordeaux: Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Petit Verdot, Sauvignon Blanc, Sémillon, Muscadelle

  • Crémant de Die: Clairette, Muscat Blanc, Aligoté 

  • Crémant de Jura: Chardonnay, Pinot Noir, Poulsard, Savagnin, Pinot Gris, Poulsard, Trousseau

  • Crémant de Limoux: Chardonnay, Chenin Blanc, Mauzac (lokalt kendt som Blanquette), Pinot Noir

Crémant de Savoie: Jacquère, Altesse, Chardonnay, Chasselas, Aligoté

Ved Crémant anvendes de samme betegnelser for sødmegraden som Champagnen.


Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.