Domaine Baumard

Domaine des Baumard hører til blandt Frankrigs dygtigste vinproducenter. Så enkelt er det. For at kunne forholde sig til et sådan postulat må man selvfølgelig kende de utroligt tunge betingelser, man arbejder under i området omkring Rochefort sur Loire. Her fremstilles blandt andet vine som Savennières, Côteaux du Layon og Quarts de Chaume.

Læs mere
 













Produktionen hos Domaine Baumard

Alle Baumards hvidvine laves på druen Chenin Blanc. Alle vinene laves i princippet på druer fra samme klase. Man piller ganske enkelt druerne fra klasen, efterhånden som den modnes, og går over i "den ædle råddenskab". Dette er en meget vanskelig kunst, og de færreste mestrer den form for perfektionisme, som Florent Baumard gør.

Florent Baumard er uddannet af en anden stor mester, Jean Jacques Vincent fra Chateau Fuissé, og han overtog i 1987 ledelsen af familiedomænet. Han anerkendes i dag som en af Frankrigs mest kompetente og kompromisløse vinproducenter.

Vinene fra Domaine Baumard

Med sikker hånd fremstiller Florent Baumard en imponerende vifte af vine, som spænder over rødvine, mousserende vine, tørre, søde og ædelsøde hvidvine.

Domaine des Baumards tørre Anjou Blanc, La Calèche, er fremstillet på Chenin Blanc druen, dog tilsat et lille stænk Chardonnay. Den fremstår harmonisk med en ren frugt og et nøddeagtigt præg, som gør den ganske anvendelig til en frokost i det grønne.

Crémant de Loire – Carte Turquoise er Florent Baumards mousserende vin, der er overset af de fleste. Den er lavet af Chenin Blanc og Cabernet Franc – en spændende og interessant druesammensætning, som er faldet særdeles heldigt ud.

Savennières har i Danmark aldrig helt opnået den hæder og ære som appellationens kvaliteter faktisk fortjener. Domaine des Baumards Savennières – Clos du Papillon er udelukkende fremstillet på Chenin Blanc druen efter økologiske dyrkningsmetoder. Vinen har et flot syrligt bid med en raceren mineralitet, som gør den til den perfekte ledsager til alt godt fra havet og til fjerkræ.

Baumards Quarts de Chaume er ligeledes fremstillet på den aromatiske drue Chenin Blanc. De overmodne eller botrytiserede druer håndplukkes med omhu i tre omgange. Det giver en herlig nektar, som stadig har en utrolig elegance og finesse. Baumards Quarts de Chaume er en vinøs oplevelse i absolut verdensklasse. Vi vil hårdnakket påstå, at den er blandt Frankrigs bedste søde vine.

Clos de la Folie er fremstillet på en blanding af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vinstokkene er alle mere end 30 år og alle druerne er håndplukkede. Clos de la Folie er afgjort en lækkerbisken. Saftig med en sund og stram syre. Har du fået nok af oversøiske frugtbomber vil denne vin sikkert overraske dig positivt.

Domaine Baumard: Køb franske vine af højeste klasse