Kan Beaujolais virkelig have så meget karakter og fylde? Ja, når to stjerne-vinmagere fra Bourgogne slår sig sammen og nørder igennem med gamle Gamay-stokke, så er den lyse og lette stil skiftet ud med kompleksitet og fylde - men stadig med en knivskarp elegance.
Læs mereNicolas Potel og Stephane Aviron har med succes fundet tilbage til den stil, der kendetegnede Beaujolais-vinene før i tiden: Frisk rød frugt kombineret med mere koncentration og fylde. Makkerparrets vine har en helt anden koncentration og markante lag af frisk, rød frugt - uanset om du går efter de lette Villages-vine eller de kraftigere vine fra Morgon.
I en periode var vinene fra Beaujolais umoderne og uinteressante for et flertal af vinkøbere. Det har heldigvis ændret sig de seneste år, i takt med at kvaliteten på vinene er løftet, og Potel- Aviron er blandt de producenter, som virkelig har taget opgaven seriøst og i dag regnes blandt de bedste i området.
Nicolas og Stephane studerede vin sammen og besluttede efter studierne på Lycée Viticole i Beaune, at de sammen ville producere Beaujolais som i gamle dage. Altså vine med mere karakter og fylde frem for de lyse, lette vine, som ellers har kendetegnet stilen i området.
Druerne kommer fra marker med vinstokke, der er minimum 40 år gamle. Det betyder et lavere høstudbytte og dermed også større koncentration i druerne. Vinen lagres på egefade, hvoraf 20-25 pct. er nye, og aftappes uden filtrering. Dette øger yderligere koncentrationen i den generelt feminine gamay-vin, og de bedste årgange kan snildt udvikle sig i op til 10 år.
Luk