Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Valgte filtre

Vin til kalkun og kylling

Kylling og kalkun populære retter på de danske middagsborde. De er begge lyse i kødet, og derfor er det også en rigtig god idé at servere en let og mild vin til maden. Selvfølgelig afhænger det af, hvilket tilbehør, du vælger til kødet, men uanset hvad, så er det de milde vine, der passer bedst.

Læs mere

Hvad drikker man til retter med stegt kylling?

Kylling kan steges på mange måder og i mange sammenhænge, ligesom tilbehøret har en stor effekt på det samlede smagsbillede. Jo lysere din samlede servering er, jo lettere skal vinen være. Til de helt lyse retter med citrus, grøntsager og måske asparges, passer det rigtig godt med en hvidvin på Chardonnay, Sauvignon Blanc, Viognier eller Riesling. Helt lette rødvine som Beaujolais kan også være et fint valg. Sætter du kyllingen sammen med svampe, røget bacon, røde peberfrugter og brun sauce, så bør du vælge en rødvin. Her er Pinot Noir en flot mulighed, men også Beaujolais eller andre vine på Gamay-druen er meget anvendelige. Hvis dit tilbehør er præget af asiatiske ingredienser med sødme, syre og måske stærke elementer, så bør du vælge en sødlig og aromatisk hvidvin på enten Riesling eller Gewürztraminer.

Hvad drikker man til kogt kylling?

Reglerne er i store træk de samme som for stegt kylling, men som udgangspunkt bliver den kogte kylling af gode grunde mere let og lys i smagen, og derfor skal du tage et lidt lettere vinvalg over hele linjen. Men tilbehøret afgør det meste af beslutningen.

Hvad drikker man til gryderetter med kylling?

En gryderet med kylling er ofte sat sammen af en række smagselementer. Der er gerne svampe, bacon og grøntsager i retten, og derfor er det et godt valg at finde en god Pinot Noir. Andre rødvine i den lettere skala kan også gøre det rigtig godt.

Hvad drikker man til krydrede kyllingretter?

Kylling indgår i mange asiatiske og mellemøstlige retter. Her er der skruet op for krydderierne og de parfumerede aromaer, og det bør du også gøre i din vin. Ingefær, citrongræs, chili, koriander og andre eksotiske ingredienser betyder, at der skal tænkes en ekstra gang over, hvilken vin, der passer, og efter at have tænkt færdigt, vil det passe de fleste smagsløg bedst, hvis du lander på en sød Riesling (Kabinett, Auslese eller lign.) eller på en Gewürztraminer.

Hvad drikker man til kalkun?

Ligesom kylling, er kalkun også lyst i kødet. Det kan virke en anelse grovere i strukturen, og det kan derfor tåle en vin, der er anelse kraftigere end kyllingen. Men pas på, for det skal stadig være let og lyst. Pinot Noir er stadig det oplagte valg, hvis det skal være en rødvin, men en amerikansk Zinfandel kan godt klare de lidt kraftigere kalkun-retter. Til kalkun med asiatisk tilbehør, bør du vælge en hvidvin med passende sødme - eventuelt en oversøisk Chardonnay eller måske en Riesling fra Alsace.

Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.