Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Valgte filtre

Vin til oksekød

Udvalget af forskellige typer af oksekød er næsten ligeså omfattende som det udvalg af vine, der møder dig på vinhandlerens hylder. Derfor er det alt for simpelt blot at tale om, hvilken vin, der passer til oksekød, for alt afhænger af type, sammenhæng, tilbehør og smag.

Læs mere

Hvad skal man drikke til oksekød?

Oksekød er i sig selv ofte en kraftfuld og robust størrelse med et stort proteinindhold. Den kalder på rødvin med masser af power - og gerne med en del alder. Som udgangspunkt er Cabernet Sauvignon og Merlot nogle fortræffelige valg til oksekød, og det betyder naturligvis også, at en Bordeaux-vin med en god alder, er et godt match. Men druerne kan også udmærket komme fra andre dele af verden, ligesom kraftige italienske og spanske vine også kan egne sig rigtig godt til oksekød.

Hvad skal man drikke til en steak?

Hvis du har købt den gode udskæring hos slagteren og gør klar til at stege eller grille en saftig, rød bøf, så bør du gå på jagt efter en vin med en passende mængde tanniner. Det kan være en yngre Bordeaux, en ung Toscaner, en Brunello eller en Cabernet Sauvignon fra Californien. De giver et godt match mellem kødets saftige og fedtholdige stil og den rensende syre i vinen.

Hvad skal man drikke til gryderetter med oksekød?

Hvis du har haft dit oksekød i en gryde og givet det den store tur med saucer og ingredienser, så er det vigtigt med en vin, der kan være forfriskende i munden. Det kan være en Barbera eller Nebbiolo fra Piemonte eller en ung Pinot Noir fra New Zealand. Snyd heller ikke dig selv for at prøve denne slags retter af sammen med en rendyrket Sangiovese fra Toscana eller en sprød, rød Bourgogne. Hvis saucen er rigtig kraftig, kan det være passende med noget kraftigere - for eksempel en australsk Shiraz, en Amarone eller en Ripasso.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.