Indkøbskurv0 varer 
Du er her: Hvem er Theis Vine

Hvem er Theis Vine

Kvalitet er nøgleordet hos Theis Vine

Kernen i Theis Vines virke er handel med vine af meget høj kvalitet. Den konstante og kompromisløse jagt efter de bedste producenter inden for hver region betyder, at vi i dag kan tilbyde vore kunder ypperlige vine fra hele kloden. Og det er ganske enkelt formålet med vores konstante indkøbsaktiviteter.

Med skarpt fokus på kvalitet har Theis Vine siden 1994 været markedsleder inden for handel med enestående agenturer med samme fokus på kvalitet. Udvalget af vine er i dag lige så unikt som det er kompetent, og det tiltrækker både kunder og producenter fra hele verden.

Da virksomheden blev grundlagt var målsætningen, at blive Danmarks førende udbyder af vine fra Bourgogne – primært fra små, men uhyre kvalitetsbevidste vinbønder, der udtrykker respekt for originalitet og terroir gennem deres vine. Dette mål har vi nået i dag, og vi vil fortsat udbygge og værne om denne position. De fantastiske vine fra Bourgogne udgør derfor stadig en væsentlig del af vores forretningsområde.

Theis Vine betjener principielt fire markedssegmenter: restauranter, erhvervsvirksomheder, vinforretninger og private vinelskere. Arbejdet på tværs af segmenterne sikrer dynamik og konstant udvikling i vores samlede portefølje af agenturer.

Theis Vine er etableret og ejet af John Krøigaard-Larsen. Vi har forretning og hovedkontor i Bredgade i centrum af København, hvor vi råder over 400 meget smukke og indbydende kvadratmeter.
I Nr. Lyndelse, lige syd for Odense, ligger vores butik og centrallager. Her råder vi over 3.000 m2 butik og lager samt 500 m2 kontor, hvorfra vi hver dag distribuerer vin og spiritus til kunder i hele verden.

Hos Theis Vine har vi et ganske særligt og nært forhold til landets bedste gastronomi-restauranter. Med udgangspunkt i vores enestående portefølje til konkurrencedygtige priser, rådgiver vi restauranter om opbygning af vinkort og sammensætning af mad og vin. Personalet hos Theis Vine har mange års erfaring i vin- og restaurationsbranchen, og derfor er den kompetence vi tilbyder helt unik.

Theis Vine servicerer ligeledes erhvervsvirksomheder med udvikling af gaveløsninger, opbygning af virksomhedsvinkældre og levering af vine til firmaernes kantiner.
Med udgangspunkt i vores passion for vin, ynder vi at udbrede denne interesse til andre. Vi afholder derfor løbende vinsmagninger og foredrag for firmaer og personaleforeninger.

På tværs af landet har Theis Vine også et tæt samarbejde med udvalgte vinforretninger, der lokalt distribuerer vore kvalitetsprodukter. Her assisterer vi med porteføljesammensætning og lokal markedsføring.

Fra vores omfattende website, www.theis-vine.dk, betjener vi døgnet rundt private kunder, der kan vælge blandt flere end 1.400 forskellige vine. Her kan man endvidere søge detaljeret information om de enkelte vinproducenter og vine. Websitet har siden søsætningen i 2009 udviklet sig til en stadigt mere interessant kommunikationsplatform for Theis Vine. Herfra udsendes flere gange ugentligt nyhedsmails til mere end 12.000 modtagere, hvor vi informerer om blandt andet nyheder i sortimentet og særlige tilbud.

Som landets eneste egentlige ”Fine Wine” specialist, rådgiver Theis Vine liebhavere, samlere og vinelskere om investering i vin og professionel opbygning af vinkældre.
Vi er en af de få vinimportører, som udbyder vine fra Bordeaux og andre spændende vinområder på en-primeur- og forsalgsbetingelser.