
I dag karakteriseres Theis Vines agenturportefølje, som en af markedets mest kompetente og usædvanlige. Koncentrationen af egentlige højkvalitetsagenturer samlet i én virksomhed er unik, og findes ikke mage til i Skandinavien. Navne som Vieux Télégraphe, Marc Kreydenweiss, Lambrays, Lamarche, Pataille, Lignier, Damoy, Anne Gros, Leroy, Rossignol, Tempier, Pradeaux, Trevallon, Simone, Baumard, Bourgeois, A.E. Dor, Mauro, Aalto, Torello, Ganuza, Biondi Santi taler helt for sig selv.
Kernen i Theis Vines virke er handel med vine af meget høj kvalitet, hvad enten der er tale om vin fra Bourgogne, Bordeaux, Spanien eller New Zealand. Den kompromisløse jagt på den bedste vin, inden for hver region, er drivaksen i vores indkøbsarbejde. Det er det, der gør vores hverdag interessant og ekstraordinær.
Theis Vine betjener fire markedssegmenter: private liebhavere, erhvervsvirksomheder, restauranter og vinforretninger. Arbejdet på tværs af segmenterne sikrer dynamik og konstant udvikling i vores agenturportefølje.
Virksomheden blev grundlagt i 1979 af tre kammerater. Målsætningen var enkel: At være Danmarks førende udbyder af vine fra Bourgogne – fra små, men uhyre kvalitetsbevidste vinbønder, der udtrykker respekt for originalitet og ”terroir”.
Målsætningen er nået i dag, og er noget vi til stadighed værner om. De fantastiske vine fra Bourgogne udgør stadig en væsentlig del af vores forretningsområde.
Theis Vine har siden 1994 været ejet af John Krøigaard-Larsen. Vores hovedkontor, med administration og showroom ligger i Bredgade i København. I Odense-forstaden Nr. Lyndelse, ligger vores butik og centrallager. Her råder vi over 3.000 m2 butik og lager, samt 500 m2 kontor. Herfra distribuerer vi hver dag vin og spiritus til kunder i Danmark, Norge og Sverige.
Theis Vine har et ganske særligt forhold til landets gastronomi-restauranter. Vi rådgiver om opbygning af vinkort, sammensætning af mad og vin, opbygning af vinkældre etc. Theis Vines ansatte har mange års erfaring i vinbranchen, så kompetencen vi udbyder er unik.
Hos Theis Vine servicerer vi hver dag virksomheder med mangeartede opgaver som: Udvikling af gaveløsninger, opbygning af virksomhedsvinkældre, levering af vin til firmakantiner med videre.
Vi har endvidere et tæt samarbejde med udvalgte vinforretninger, som lokalt distribuerer vores produkter. Her assisterer vi med porteføljesammensætning og lokal markedsføring.
Som landets eneste egentlige ”Fine Wine” specialist, rådgiver Theis Vine liebhavere, samlere og vinelskere omkring vinkøb, opbygning af vinkældre og investering i vin.
Vi er en af de få vinimportører, som udbyder vine fra Bordeaux og andre spændende vinområder på en-primeur- og forsalgsbetingelser.