Indkøbskurv0 varer
I september måned 2004 var vi heldige. Vi fik agenturet på et af verdens mest kendte og respekterede vinhuse - House of Croft.
House of Croft er i portvinssammenhæng en ægte juvel. Juvelen er blevet købt af The Fladgate Yeatman Corporation, den er blevet støvet af og den fremstår stærkere end nogensinde. Croft har altid været synonym med essensen af portvin.
Lidt historie:
House of Croft’s historie går mere end 300 år tilbage. Det første officielle forretningsdokument man har i husets varetægt er fra 1678.
1678 er også det år, hvor man registrerer den første officielle afskibning af portvin nogensinde.
Croft var oprindeligt kendt under navnet Phayre & Bradley, som var de egentlige grundlæggere af virksomheden. Virksomheden blev omdøbt til Croft i 1736, da John Croft blev partner i huset. John Croft var ud af en meget gammel og velanskreven vinhandlerfamilie i Yorkshire.
Der er ingen tvivl om, at Croft familien er hovedårsagen til den berømmelse og anerkendelse huset har i dag.
Den anden John Croft var en af portvinshandlens ledende skikkelser i 1800-tallet. Han skrev blandt andet “A treatise on the Wines of Portugal”. Dette værk var det mest komplette man havde set om portugisisk vinindustri på det tidspunkt. Værket er stadig referenceværk, når man vil søge information om den tidlige portvinshistorie.
Familien havde lige stærke bånd i Yorkshire og Porto, men besluttede sig for at flytte til Yorkshire efter Peninsular krigen i 1816. På det tidspunkt var der således ikke nogen fra familien Croft i firmaet.
I 1911 bliver House of Croft købt af familien Gilbey – ligeledes en berømt engelsk vinhandler familie. Gilbey’s er i dag ejet og drevet af efterkommere af de to kendte portvinsfamilier Yeatman og Fladgate.
Vingården:
Der er ingen tvivl om at en af de kraftigst medvirkende årsager til Croft’s helt unikke position først og fremmest skyldes husets enestående vingård Quinta da Roeda. Vingården anerkendes som den fineste der er i Duoro.
Det menes at Quinta da Roeda er udviklet og tilplantet i det 18. Århundrede, hvor der var et særligt stort behov for portvin. På det tidspunkt var England gået med til kun at opkræve en tredjedel told af portugisisk vin, i forhold til hvad man opkrævede på fransk vin. Det førte naturligvis til en kolossal efterspørgsel på portvin og gyldne tider for de bedste producenter.
John Fladgate købte personligt vingården i 1862 af Taylor-Fladgate og Yeatman. Faktisk blev John Fladgate givet titlen Baron af Roeda af det portugisiske kongehus.
Ganske ironisk gifter John Fladgate’s datter sig med Charles Wright of Croft i 1875, og huset falder dermed tilbage til House of Croft for en kort periode.
Området, druerne, produktion og lagring:
Området hvor portvinen laves hedder Duoro. Det ligger i det nordøstlige hjørne af Portugal. Det er et af verdens smukkeste vindistrikter, og synes stadig dejlig uberørt. Samtidig er det formentlig det ældste officielle vindistrikt i verden, idet det fik sin D.O. i 1756.
Der må bruges omkring 30 forskellige druer til produktion af portvin, men i praksis er det kun 5-6 af dem, der anvendes i dag. De mest kendte er Touriga Nacional, Touriga Franceca, Tinta Roriz og Tinta Barroca.
Druerne høstes naturligvis med hånd, og høsten finder normalt sted i midten af september, skønt den ofte starter tidligere i den østlige del af Duoro.
Vinstokkene står beplantede på stejle terrasser, som skråner ned mod floden. Dræningen er ekstrem god, og vinstokkenes rødder søger derfor ekstraordinært langt ned for at hente deres føde.
Croft har investeret massivt i et nyt vineri, som er bygget på Quinta da Roeda. Investeringen har en værdi på mere end 4 millioner euro. Målsætningen og ambitionen med Croft er klar. Croft skal være gruppens flagskib indenfor vintage port.
Et element i produktion af portvin, som altid bliver diskuteret blandt aficionadoer, er, om det virkelig kan være nødvendigt at man skal træde druerne, som et led i macerationsprocessen.
Croft valgte at foretage eksperimenter med det, inden man besluttede sig for hvilken proces der skulle anvendes på det nye vineri, og resultatet var ganske interessant.
Man tog portvinen og delte den i to forskellige kar. I det ene kar var der installeret mekaniske fødder og i det andet var det mennesker som udførte macerationen ved at træde.
Der viste sig at være en tydelig forskel på portvinen. Portvinen, som var blevet trådt af mennesker havde et ekstra element af rigdom og finesse i forhold til den mekanisk trådte portvin. Man valgte derfor at bygge udblødningskar, som kun kunne betjenes af mennesker.
Al portvin fra Croft vil derfor kun være trådt af mennesker. Det er måske det eneste portvinshus som vælger denne komplicerede proces. Disse trædekar kendes også under navnet “Lagares”.
Når portvinen er blevet trådt, skilles mosten fra. For at stoppe gæringen og bevare en vis sødme i vinen, tilsætter man en mængde alkohol til vinen. Det gør at vinen opnår en alkoholstyrke på omkring 20% alc.
Portvin adskiller sig på et punkt væsentligt fra andre vintyper. Det lagrer ikke der hvor det bliver lavet.
Langt de fleste producenter foretrækker at transportere portvinen til Porto by, hvor den så kan lagre. På sydsiden af floden ligger den berømte bydel Villa Nova Gaia. Her ligger de berømte “lodges” hvor portvinen lagrer. Den mest berømte tilhører Croft. Den hedder Terreirinho og er mere end 140 meter lang.
De forskellige portvine
Portvine og portvinstyper er for mange et sandt mysterium, såvel som typernes anvendelsesformål kan være det. Det er nu ikke så kompliceret igen. Portvin kan inddeles i to grundlæggende typer. Den fadlagrede, og den flaskelagrede portvin.
Indenfor de fadlagrede typer skelner man mellem tre forskellige portvinstyper.
Den første kategori er de frugtige og voluminøse portvine. Under denne kategori falder typisk Rubyport og lignende typer som f.eks. Croft Distinction og Late Bottled Vintage. Disse typer lagrer gerne 5-6 år inden de flaskes. Det frugtrige bevares idet kontakten med fadet er begrænset. Disse vine skal ikke lagres yderligere, men er klar til at drikke med det samme.
Den anden kategori lagrer også på fade, men gerne mindre og yngre fade. Portvinen lagrer længere på disse fade end rubytyperne. Dette giver portvinen en typisk fadkarakter og gerne en mere kompleks portvinstype. Det er her man finder Tawnytyperne, samt den relativt sjældne Colheita, der i praksis er en Tawny som bærer et høstår på etiketten.
Den tredje kategori er den hvide portvin. Den lagres ofte på fad i en vis periode for at udvikle lidt kompleksitet.
Vintage Port er imidlertid de mest sjældne og eftertragtede portvinstyper. De udgør også kun en meget lille andel af den samlede portvinsproduktion. Vintage Port kan enten være et erklæret vintage år eller det kan være portvinshusenes små vingårde som frigiver Vintage Port. I Crofts tilfælde er det Quinta da Roeda.
Vintage Port lagrer ca. 24 måneder på mindre fade inden de bliver flasket, og er for mange et særligt kærligt investeringsobjekt. Når en årgang bliver erklæret Vintage årgang er det næsten umuligt at skaffe portvin nok fra kvalitethuse som Croft, Taylor m.fl.
Crofts Vintage Port baserer sig næsten udelukkende på druer som kommer fra Quinta da Roeda.
House of Croft er i portvinssammenhæng en ægte juvel. Juvelen er blevet købt af The Fladgate Yeatman Corporation, den er blevet støvet af og den fremstår stærkere end nogensinde. Croft har altid været synonym med essensen af portvin.
Lidt historie:
House of Croft’s historie går mere end 300 år tilbage. Det første officielle forretningsdokument man har i husets varetægt er fra 1678.
1678 er også det år, hvor man registrerer den første officielle afskibning af portvin nogensinde.
Croft var oprindeligt kendt under navnet Phayre & Bradley, som var de egentlige grundlæggere af virksomheden. Virksomheden blev omdøbt til Croft i 1736, da John Croft blev partner i huset. John Croft var ud af en meget gammel og velanskreven vinhandlerfamilie i Yorkshire.
Der er ingen tvivl om, at Croft familien er hovedårsagen til den berømmelse og anerkendelse huset har i dag.
Den anden John Croft var en af portvinshandlens ledende skikkelser i 1800-tallet. Han skrev blandt andet “A treatise on the Wines of Portugal”. Dette værk var det mest komplette man havde set om portugisisk vinindustri på det tidspunkt. Værket er stadig referenceværk, når man vil søge information om den tidlige portvinshistorie.
Familien havde lige stærke bånd i Yorkshire og Porto, men besluttede sig for at flytte til Yorkshire efter Peninsular krigen i 1816. På det tidspunkt var der således ikke nogen fra familien Croft i firmaet.
I 1911 bliver House of Croft købt af familien Gilbey – ligeledes en berømt engelsk vinhandler familie. Gilbey’s er i dag ejet og drevet af efterkommere af de to kendte portvinsfamilier Yeatman og Fladgate.
Vingården:
Der er ingen tvivl om at en af de kraftigst medvirkende årsager til Croft’s helt unikke position først og fremmest skyldes husets enestående vingård Quinta da Roeda. Vingården anerkendes som den fineste der er i Duoro.
Det menes at Quinta da Roeda er udviklet og tilplantet i det 18. Århundrede, hvor der var et særligt stort behov for portvin. På det tidspunkt var England gået med til kun at opkræve en tredjedel told af portugisisk vin, i forhold til hvad man opkrævede på fransk vin. Det førte naturligvis til en kolossal efterspørgsel på portvin og gyldne tider for de bedste producenter.
John Fladgate købte personligt vingården i 1862 af Taylor-Fladgate og Yeatman. Faktisk blev John Fladgate givet titlen Baron af Roeda af det portugisiske kongehus.
Ganske ironisk gifter John Fladgate’s datter sig med Charles Wright of Croft i 1875, og huset falder dermed tilbage til House of Croft for en kort periode.
Området, druerne, produktion og lagring:
Området hvor portvinen laves hedder Duoro. Det ligger i det nordøstlige hjørne af Portugal. Det er et af verdens smukkeste vindistrikter, og synes stadig dejlig uberørt. Samtidig er det formentlig det ældste officielle vindistrikt i verden, idet det fik sin D.O. i 1756.
Der må bruges omkring 30 forskellige druer til produktion af portvin, men i praksis er det kun 5-6 af dem, der anvendes i dag. De mest kendte er Touriga Nacional, Touriga Franceca, Tinta Roriz og Tinta Barroca.
Druerne høstes naturligvis med hånd, og høsten finder normalt sted i midten af september, skønt den ofte starter tidligere i den østlige del af Duoro.
Vinstokkene står beplantede på stejle terrasser, som skråner ned mod floden. Dræningen er ekstrem god, og vinstokkenes rødder søger derfor ekstraordinært langt ned for at hente deres føde.
Croft har investeret massivt i et nyt vineri, som er bygget på Quinta da Roeda. Investeringen har en værdi på mere end 4 millioner euro. Målsætningen og ambitionen med Croft er klar. Croft skal være gruppens flagskib indenfor vintage port.
Et element i produktion af portvin, som altid bliver diskuteret blandt aficionadoer, er, om det virkelig kan være nødvendigt at man skal træde druerne, som et led i macerationsprocessen.
Croft valgte at foretage eksperimenter med det, inden man besluttede sig for hvilken proces der skulle anvendes på det nye vineri, og resultatet var ganske interessant.
Man tog portvinen og delte den i to forskellige kar. I det ene kar var der installeret mekaniske fødder og i det andet var det mennesker som udførte macerationen ved at træde.
Der viste sig at være en tydelig forskel på portvinen. Portvinen, som var blevet trådt af mennesker havde et ekstra element af rigdom og finesse i forhold til den mekanisk trådte portvin. Man valgte derfor at bygge udblødningskar, som kun kunne betjenes af mennesker.
Al portvin fra Croft vil derfor kun være trådt af mennesker. Det er måske det eneste portvinshus som vælger denne komplicerede proces. Disse trædekar kendes også under navnet “Lagares”.
Når portvinen er blevet trådt, skilles mosten fra. For at stoppe gæringen og bevare en vis sødme i vinen, tilsætter man en mængde alkohol til vinen. Det gør at vinen opnår en alkoholstyrke på omkring 20% alc.
Portvin adskiller sig på et punkt væsentligt fra andre vintyper. Det lagrer ikke der hvor det bliver lavet.
Langt de fleste producenter foretrækker at transportere portvinen til Porto by, hvor den så kan lagre. På sydsiden af floden ligger den berømte bydel Villa Nova Gaia. Her ligger de berømte “lodges” hvor portvinen lagrer. Den mest berømte tilhører Croft. Den hedder Terreirinho og er mere end 140 meter lang.
De forskellige portvine
Portvine og portvinstyper er for mange et sandt mysterium, såvel som typernes anvendelsesformål kan være det. Det er nu ikke så kompliceret igen. Portvin kan inddeles i to grundlæggende typer. Den fadlagrede, og den flaskelagrede portvin.
Indenfor de fadlagrede typer skelner man mellem tre forskellige portvinstyper.
Den første kategori er de frugtige og voluminøse portvine. Under denne kategori falder typisk Rubyport og lignende typer som f.eks. Croft Distinction og Late Bottled Vintage. Disse typer lagrer gerne 5-6 år inden de flaskes. Det frugtrige bevares idet kontakten med fadet er begrænset. Disse vine skal ikke lagres yderligere, men er klar til at drikke med det samme.
Den anden kategori lagrer også på fade, men gerne mindre og yngre fade. Portvinen lagrer længere på disse fade end rubytyperne. Dette giver portvinen en typisk fadkarakter og gerne en mere kompleks portvinstype. Det er her man finder Tawnytyperne, samt den relativt sjældne Colheita, der i praksis er en Tawny som bærer et høstår på etiketten.
Den tredje kategori er den hvide portvin. Den lagres ofte på fad i en vis periode for at udvikle lidt kompleksitet.
Vintage Port er imidlertid de mest sjældne og eftertragtede portvinstyper. De udgør også kun en meget lille andel af den samlede portvinsproduktion. Vintage Port kan enten være et erklæret vintage år eller det kan være portvinshusenes små vingårde som frigiver Vintage Port. I Crofts tilfælde er det Quinta da Roeda.
Vintage Port lagrer ca. 24 måneder på mindre fade inden de bliver flasket, og er for mange et særligt kærligt investeringsobjekt. Når en årgang bliver erklæret Vintage årgang er det næsten umuligt at skaffe portvin nok fra kvalitethuse som Croft, Taylor m.fl.
Crofts Vintage Port baserer sig næsten udelukkende på druer som kommer fra Quinta da Roeda.
