Indkøbskurv0 varer 

Bodegas J. Bouchon, Chile - Maule Valley

Sauvignon Blanc - Convento Viejo 2011

64,95 kr.
  • Type: Hvidvin
  • Flaske: 75 cl
stk. Køb her

Theis Vine og vine fra Chile? Jo, når der er en god grund. Og det er der her, for vinene fra J. Bouchon er ganske enkelt enestående i deres klasse.

Vingården ligger i Maule Valley ca. 250 km syd for Santiago. Vinmarkernes placering og vinstokkenes høje alder er efter chilenske forhold uhørt gode. Det skyldes, at vingården blev etableret helt tilbage i 1892. Man har således haft mulighed for at vælge de absolut bedste marker. Forudsætningerne for at træffe disse valg har også været til stede. Vingården blev nemlig etableret af Julio Bouchon, som emigrerede fra Bordeaux til Chile i 1887.

Vinene har altid rangeret blandt Chiles bedste, men i 1999 skete der noget markant for J. Bouchon.

Vingården indledte nemlig et samarbejde med Patrick Valette, tidligere indehaver af det verdensberømte Chateau Pavie i Saint Emilion. Kombinationen af fransk elitær know-how og chilensk potentiale giver ganske enkelt enestående resultater.

Efter Patrick Valette er begyndt at lave vinene for Bouchon er de simpelthen trådt ind i en kvalitetsklasse, som ikke før er set på dette prisniveau. Som vinene er i dag, har de alle forudsætninger for at træde ind i superligaen for chilensk vin.