Det er svært at sige hvad det helt nøjagtigt er, men der findes en ekstra dimension i vinene fra Weingut Wittmann i Rheinhessen. Måske er det familien Wittmanns fantastiske håndelag. Deres sans for detaljen uden at miste overblikket. Eller måske er det fordi at vinene i en periode, har været dyrket efter biodynamiske principper.
Wittmann vinene er noget særligt, og det er sikkert også derfor at vingården blev udnævnt som årets bedste hvidvinsproducent 2005 i Tyskland.
Vingården ligger i Westhofen. Familien Wittmann har drevet vingården siden 1663. Driften af vingården har været økologisk siden 1990 og biodynamisk siden 2004.
Wittmann ejer godt 25 hektarer vinmarker, herunder flere berømte enkeltmarker eller ”Einzellage” som det hedder i Tyskland.
Wittmann besidder marker som Aulerde, Kirchspiel og ikke mindst Morstein. Der produceres ca. 150.000 flasker om året på vingården. Halvdelen er Riesling og resten forskellige sorter som Sylvaner, Chardonnay samt flere Burgunder sorter.
Generationsskiftet fra Günther Wittmann til Philipp Wittmann er nu gennemført. Man kan sige, at innovation og tradition har arbejdet side om side de seneste år.
Desværre er vinene fra Weingut Wittmann så eftertragtede i dag, at produktionen næsten altid er solgt på forhånd. Det kan derfor anbefales at slå til, når muligheden byder sig.