Indkøbskurv0 varer 

Champagne Billecart-Salmon, Frankrig - Champagne - Mareuil-sur-Ay

Champagne - Brut Reserve - Halve

219,95 kr.
  • Type: Mousserende
  • Flaske: 38 cl
stk. Køb her
Brut Réserve er en let, fin og harmonisk champagne. Den er sammensat af Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier fra tre forskellige årgange. Den stammer udelukkende fra de bedste områder i Champagne regionen.

Udseende
Denne cuvée skiller sig ud ved sin finesse, langsomt stigende bobler, vedholdende og rige mousse. Den har sarte strågule refleksioner.

Bouquet
Et modent touch med en blomsterig friskhed. Champagnens bouquet er af frisk frugt og modne pærer.

Smag
En fuldkommen og præcis smag, krydret med friskhed og en rig bouquet.

Servering
Billecart-Salmon Brut Réserve er den ideelle ledsager i enhver sammenhæng. Den er perfekt som aperitif, og den kan nydes til måltider af enhver art. Den bør serveres ved 8° C.
Champagne Billecart-Salmon - tidløs elegance

Champagne fra Billecart-Salmon er i sit helt eget univers. Det kendetegnes ved tidløs elegance, høj klasse og et overordnet kvalitetsniveau, som mange andre producenter kun opnår fragmentalt.

Champagnerne fra Billecart-Salmon er kort sagt nogle af verdens bedste.

Der blev for kort tid siden afholdt en verdenssmagning af champagner i Stockholm for at finde frem til den bedste champagne produceret i forrige århundrede. Her deltog de bedste champagner fra nogle af verdens mest eftertragtede champagnehuse.

Vinderen blev champagnen Cuvée Nicolas Francois Billecart 1959 fra Billecart-Salmon. Samme champagne i årgang 1961 blev iøvrigt nummer 2.

Det er en tydelig demonstration af det ultrahøje kvalitetsniveau, som champagnerne fra Billecart-Salmon har besiddet gennem 200 år.

Historien om Champagne Billecart-Salmon starter i 1818, hvor husets grundlægges af Nicolas Francois Billecart & Elisabeth Salmon i byen Mareuil-sur-Ay. Billecart familien havde boet her siden 1700 tallet.

Drivkraften for dem begge var en, for den tid, usædvanlig passion for kvalitet frem for alt, og det er præcis denne holdning, som er nedarvet gennem syv generationer over 200 år, der er garant for den helt unikke kvalitet huset skaber i dag.

Det er faktisk sådan, at huset kodeks ”giv prioritet til kvalitet i enhver beslutning” er blevet skabt.

Champagne Billecart-Salmon er et såkaldt ”Grand Marque”, og det mindste af slagsen med sine blot 120.000 flaskers produktion pr. år.

Billecart-Salmon ejer selv 35 ha vinmarker omkring Mareuil-sur-Ay, og køber desuden druer fra ca. 140 ha vinmarker, som alle ligger ganske tæt på byen Epernay, hvor Champagnes bedste vinmarker findes.

Man har fastholdt princippet om at vinificere sine champagne i små bourgognefade, og det er i høj grad medvirkende til den høje kvalitet.

En klinisk præcision i alle produktionsprocesser og den nedarvede ”savoir-faire” gennem generationer kombineret med et enestående og unikt terroir skaber disse gigantiske champagner.

Familien Billecart-Salmon vil det bedste i enhver henseende.