Domaine des Nugues marker udgør godt 28 hektar, hvoraf 18 ha. er fordelt på forskellige kommuner i de
nordlige og mest eftertragtede områder af Beaujolais Village. 3,5 ha i området Beaujolais, der anvendes til
husets Rosé – begge områder i øvrigt tæt ved Fleurie. Domaine des Nugues har desuden en lille hektar i Morgon. Den eneste anvendte druesort hos familien Gelin, som står bag domænet, er Gamay. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45 år. Enkelte marker blev dog beplantede for mere end 100 år siden, hvilket er ret imponerende for denne appellation.
Høsten foregår manuelt, og druerne bringes skånsomt og i hel stand til ejendommen. Herefter påbegyndes
en såkaldt ”Maceration Carbonique” som er den specielle kuldioxid-gæring man anvender i Beaujolais.
Gæringsmetoden bidrager den færdige vin med masser af frugt, og sarte påmindelser om banan.
Pierre Gelin, som er domænets nuværende leder, er i øvrigt kæreste med legendariske Anne Gros fra Domain Anne Gros i Vosne-Romanée. Det er Anne som har udstukket retningslinierne for hvordan disse vine skal laves. Det gør, at man får en fornemmelse af en ekstra dimension, i forhold til andre vine fra området.
Resultatet er en elegant vin, med en rank og harmonisk struktur. En meget autentisk og ikke mindst velsmagende Beaujolais Village, som bør serveres ved ca. 16°.