
Chateau Chasse-Spleen er en af de to bedste producenter i Moulis.
Området ligger på den venstre bred af floden Gironde mellem (mod syd) Margaux og (mod nord) St. Julien.
Man har dyrket vin på Chateau Chasse-Spleen helt tilbage til 1500-tallet, men slottet fik først sit nuværende navn i 1800-tallet, hvor det siges at Lord Byron kom af med sit dårlige humør (sit spleen) på godset, og derfor kaldte det: ”remède pour chasser le spleen”.