Historien om etableringen af det 8,3 hektar store Domaine L.A. Lignier i Morey-Saint-denis, minder mest af alt om et drama af Shakespeare’ske dimensioner.

Kellen Lignier kom til Bourgogne fra Albuquerque i New Mexico i slutningen af 1990’erne. Hendes eneste oplevelse med vin, bestod inden da i en enkelt ubehagelig oplevelse med Beaujolais nouveau, og den deraf følgende obligatoriske hovedpine. I vinøs henseende var det således aldeles uprøvede kræfter, der begyndte at arbejde hos et af Morey-Saint-Denis’ mest respekterede navne, Domaine Hubert Lignier.

Hubert Lignier var i princippet gået på pension, og den ene af hans sønner, Romain, stod nu for driften af vingården. For Kellens vedkommende førte arbejdet med Romain til forelskelse og ægteskab, og siden til parrets to børn, Lucie og Auguste.

Men Romain Ligniers sygdom og alt for tidlige død i 2004, igangsatte stridighederne mellem Kellen og hendes svigerfamilie. De ønskede ikke, at hun skulle videreføre domænet, men ifølge den franske arvelovgivning – Code Napoléon – skal besiddelser deles ligeligt blandt de efterfølgende generationer. Det oprindelige Domaine Hubert Lignier blev i sin tid delt mellem brødrene Romain og Laurent Lignier. Derfor tilfaldt arven Romains to børn Lucie og August, om end den skal administreres af Kellen, indtil de selv er myndige.

Stridigheder gik ikke ubemærket hen over det lille Bourgogne, hvor Kellen mere og mere følte sig som en paria. Men med lige dele trods og gåpåmod besluttede Kellen sig for, at løfte den tunge arv. Domaine Lucie et Auguste Lignier derfor blev etableret i 2005.

Vinene fra Hubert Lignier har altid været blandt de bedste i sin klasse. Moderne og voluminøs, koncentrerede og altid med et distinkt fadpræg. Det har imidlertid ikke afskrækket Kellen, der bestræber sig på at videreføre stilen, og ikke mindst det ekstremt høje kvalitetsniveau. Vinene fremstilles stadig med en stor respekt for Bourgognes unikke terroir.

Når man smager vinene fra Domaine LA Lignier er ingen tvivl om, at Kellen har kigget Romain godt og grundigt over skuldrene. Årgang efter årgang fornemmer man tydeligt, at Kellen efterhånden behersker tilværelsen som Bourgognevinbonde og selve håndværket til perfektion. Vi spår derfor huset en meget stor fremtid.