Indkøbskurv0 varer 

Ernie Els Wines, Sydafrika - Coastal - Stellenbosch

Ernie Els - Engelbrecht Els Vineyards 2007

264,95 kr.
  • Type: Rødvin
  • Flaske: 75 cl
stk. Køb her
At have en af verdens dygtigste golfspillere nogensinde som sin personlige træner er ikke nogen garanti for et lavt handicap. Sidst jeg mødte Jean Engelbrecht fortalte han mig, at hans handicap var 8.0 skønt Ernie Els har været hans personlige træner gennem snart 20 år. Jean Engelbrecht, som ejer Rust en Vrede, er nemlig barndomsven med Ernie Els.

De har begge været meget fascineret af hinandens karrierer – vin og golf. I 1999 besluttede de at forme et fælles projekt, som fik navnet Ernie Els Wineries. De investerede i nogle af de bedste marker på Helderberg Moutain og byggede samtidig et nyt vineri, som uden sammenligning er Sydafrikanske mest moderne. Projektets chefvinmager er Louis Strydom, der anerkendes som en af Sydafrikas dygtigste ønologer.

Guardian Peak er en af linjerne i samarbejdet, og det er udelukkende rødvine. En af dem er den såkaldte GSM. Det er et blend bestående af Syrah, Mourvedre og Grenache. Alle druerne kommer fra Helderberg Mountain. Syrah og Mourvedre lagres på 100% nye franske og amerikanske egefade i 18 måneder. Grenache lagrer ligeledes i 18 måneder, men på ståltanke for at bevare den friske frugt. Herefter sammenstikkes de tre cuvéer til en vidunderlig vin.

Guardian Peak fremstiller desuden en Shiraz. Vinen lagrer i 225 liters amerikanske egefade inden den sættes på flaske.

Sidst men ikke mindst laves der en Merlot, efter samme princip som husets Shiraz. Eneste forskel er at druerne til Merlot’en kommer fra Helderberg Mountain.


En af samarbejdets mest spændende og bjergtagende vine er Cirrus. Den er blevet massivt populær i USA og er et joint venture med familien bag Silver Oak i USA. Nære venner af Engelbrehct og Els.
Vinen er lavet på 94% Syrah og 6% Viognier i bedste Côte Rôtie stil. Den lagrer på 300 liter nye egefade af amerikansk og fransk oprindelse. Vinen anerkendes som bedste Rhône-blend fra Sydafrika.

Vinen Ernie Els er et kapitel helt for sig. Druerne kommer fra de bedste vinmarker på Helderberg Mountain. Vinen er tænkt som et forfinet Bordeaux blend, der skal reflektere Helderberg Mountains helt unikker terroir.

Vinen fremstilles af alle fem klassiske Bordeaux druer: Cabernet Sauvignon, Merlot, Malbec, Cabernet Franc og Petit Verdot i forholdet 62/24/6/4/4. Vinen lagrer på helt nye 300 liters fade, overvejende franske, men også lidt amerikanske.

Ernie Els lagrer i 20 måneder på fad og gemmes herefter 18 måneder på flaske inden den frigives til salg. De internationale anprisninger af denne vin har været overvældende. Den modtaget mellem 91-95 point i Wine Spectator og Wine Entusiast.