Indkøbskurv0 varer 

Bodega Marques de Valdueza

Marques de Valdueza ligger i regionen Extremadura i det vestlige Spanien.

Slottet hedder egentlig Perales de Valdueza, og familien bag gennem utallige generationer hedder Alvarez de Toledo. Men når man nu har blot blod i årene, hvorfor så ikke anvende sin Marquis titel.

Extremadura har aldrig været en feteret vinregion i Spanien ala Ribera del Duero og Priorat, men det bliver med garanti anderledes nu og det skyldes alene Marques de Valduezas sublime kunnen.

Marques de Valdueza er verdensberømt for sin produktion af fine olivenolier som man har produceret gennem generationer. Man har dog altid haft vinmarker på godset, men aldrig selv dyrket vin.

I 2003 skete der noget banebrydende for ejeren Fadrique Valdueza. Han mødte Dominique Roujou de Boubée i Bordeaux. Dominique havde netop færdiggjort sine ønolog studier på universitetet i Bordeaux under så prominente navne som Jean Claude Berrouet (Chateau Petrus) og Denis Dubourdieu, en af tidens stjerne rådgivere i Bordeaux.

Dominique bestod ikke bare – han vandt endda den super prestigefyldte pris ”Grand Prix of the Amorim Academy” i 2003 for bedste ønolog forskningsprojekt.

Dominique er dermed et af Europas mest lysene talenter udi ønologi.

Fadrique Alvarez og Dominique aftalte at Dominique skulle være ansvarlig for udvikling af vinene på Marques de Valdueza og efter et enkelt år hos berømte Alvaro Palacios i Priorat.

Dominiques store forbillede har altid været Domaine de Trevallon i Provence. De er verdensberømte for deres vin som er lavet på 50% Syrah og 50% Cabernet Sauvignon.

Disse vine er således forbilledet for Dominique og ganske usædvanligt for regionen Extramadura består vinene fra Marques de Valdueza af præcis disse druer og ovennævnte blandingsforhold.

Vinene lagrer på franske egefade fra Allier og Troncais skovene.

Opbindingsformen i vinmarkerne er ”Royat Cordon Double”, hvilket sikrer at målet om et lavt høstudbytte kan nås. Hovedvinen Valdueza er således blot produceret med et høstudbytte på 20 hektoliter pr hektar.

Der laves to forskellige vine på vingården. De hedder henholdsvis ”Gran Vino Valdueza” og ”Bird”.

Produktionsformen er økologisk, men ikke certificeret som sådan.