Leda projektet i Castilla y Leon blev etableret i 1998. Ophavsmændene var blandt andet den legendariske vinmarger Mariano Garcias to sønner Alberto Garcia og Eduardo Garcia.
Vingården er beliggende i den gamle kommune Tudela de Duero, i et fuldstændig renoveret hus fra de attende århundrede. Teamet arbejder ud fra en filosofi der er baseret på miljøvenlig vinavl, men frem for alt med fokus på kvaliteten. Tudela de Duero huser i øvrigt også Garcia-familiens egen vingård, Bodegas Mauro.
Selv om Bodegas Leda har enkelte egne vinmarker, har de udvalgt 40 gårde, som de har etableret langsigtede kontrakter med. Det er typisk vingårde med gamle lavt ydende Tempranillo vinstokke.
Den moderniserede vingård udnytter effekten af tyngdekraften hele vinfremstillingen. Mosten pumpes således på intet tidspunkt i vinifikationsprocessen. Metoden, der har til hensigt at forbedre kvaliteten, er blevet en slags credo for alle kvalitetssøgende producenter rundt omkring i verden.
Bodegas Leda fremstiller to forskellige vine. Basisvinen hedder Mas de Leda, og top-vinen hedder Leda Viñas Viejas.


