”Qualite est ma verite”. Den sætning efterleves af alle medarbejdere hos Guy Charlemagne. hver eneste dag i samtlige arbejdsgange på denne uhyre veldrevne vingård.
Sin lille størrelse til trods nyder Guy Charlemagne anseelse, som en af champagnes allerbedste producenter.
De ejer i alt 15 hektarer vinmarker, og de fleste er Grand Cru vinmarker som ligger i Les Mesnil-sur-Oger.
Champagnerne fra denne producent er ekstremt eftertragtede verden over, og vores allokation er oftest forudreserveret.
Tilgangen til produktionen hos Champagne Guy Charlemagne er det vidunderlige begreb ”Viticulture Raisonnee”. Det vil sige, at visse processer er økologiske, andre er ikke. Det er præcis den måde de største og bedste vinproducenter anvender i Frankrig.
Der laves principielt seks champagner hos Guy Charlemagne, men vi lagerfører kun tre af dem, nemlig de som er lavet i Mesnil-sur-Oger.
Reserve Brut er lavet på 100% Chardonnay fra fra Mesnil og Oger. Den er certificeret som 100% Grand Cru champagne.
Cuvée Charlemagne er ligeledes lavet på 100% Chardonnay, og er certificeret som 100% Grand Cru. Dosagen er lidt mindre end på Reserve Brut, og den laves kun i udvalgte årgange.
Mesnillesime er det sjove navn på husets topchampagne. Den laves kun i absolutte topårgange. og er selvfølgelig også 100 % Grand Cru.
Der laves også en forrygende rosé hos Guy Charlemagne. Druerne stammer fra kommunen Sezanne, og den er lavet på 100% Pinot Noir.






