Château Gazin er blandt de ældste slotte i Pomerol og kan spores helt tilbage til Middelalderen. Siden 1918 har det været ejet af familien Bailliencourt, der den dag idag stadig er ejer af slottet.
Château Gazin - nabo til Pétrus
Ejendommen er et af de største slotte på plateauet i det vestlige Pomerol. Ingen er i tvivl om, at kongen i denne del af Pomerol uden tvivl er Pétrus, og Gazins marker ligger klods op ad Pétrus' samt Château l'Evangile, et andet kendt Pomerol slot som ejes af Lafite.
Gazin er en klassisk Pomerol med masser af moden mørk frugt, kaffe og smidige tanniner. En medium-fyldig krop, masser af elegance og finesse.

