Indkøbskurv0 varer 

Chateau Guiraud

Château Guiraud er blandt de ubetinget største Sauternes og Barsac vine. I gode årgange er Guiraud helt forrygende, bl.a. lå Château d'Yquem i skyggen af denne Guiraud ved Grand Prix Universel i Paris i 1900.

Historien omkring Château Guiraud

I mellem krigstiden kom Guiraud dog ind i en noget ustabil periode, men da en meget entusiastisk Canadier Frank Narby købte slottet i 1981, blev der investeret høje summer i en total renovering og genplantning af nye stokke, og slottet kom atter i toppen i appellationen.

Château Guiraud i nyere tid - mod den absolutte top i Sauternes

Slottet blev erhvervet i 2006 af Olivier Bernard fra Domaine de Chevalier, sammen med tre andre vinproducenter og Peugeot familien, og dermed kan denne ejendom kun være på vej til succes. 

Geografisk position omkring Château d'Yqyem

Ejendommen ligger lige syd for Château d'Yquem, og som på Yquem plukkes druerne i hånden, nænsomt vinklase for vinklase og vinen gæres på egefade. Dette giver en umådelig rig og meget kraftig Sauternes, fyldig med meget finesse, som kan drikkes meget ung eller gemmes i ca. 20 år.

Kendetegn ved Guiraud's sauternes

Vinen har stor intensitet i næsen, typisk med strejf af appelsiner, abrikoser og ananas. Den er rig, tyktflydende, men alligevel frisk i ganen. Energien i denne vin gør, at man fortsætter med den ene tår efter den anden. Smagsintensiteten og længden er meget vedholdende og lang: en dejlig vin.

Vare Type Flaske År Pris      
Chateau Guiraud - Petit Guiraud
Dessertvin 75 cl 2007
269,95 kr.
Hent vinbeskrivelse Tilføj til mine vine Læg i indkøbskurv