Château Malescot Saint Exupéry:
denne 3. Cru Classé fra Margaux har haft en fantastisk god udvikling de sidste 12 år. Château Malescot Saint-Exupéry har hørt til Zuger familien siden 1955, og det er nu Jean-Luc Zuger der leder godset.
Nabo til Château Margaux
Château Malescot-St.-Exuperys marker ligger klods op ad Château Margaux, men først siden slutningen af 90'erne har slottet kunne leve op til sin 3. Cru Classé klassifikation.
I dag er der kommet styr på kvaliteten, og vinskribenter såsom Robert Parker har ved flere lejligheder rost slottets vin som et "best buy". Stilmæssigt er vinen fra Malescot-St.-Exupery en meget klassisk og elegant Margaux. Familien Zuger, slotsejerne, har sat sig for at hæve kvaliteten så højt det er muligt, uden at ændre det mindste ved vinens stil, og det er virkelig lykkedes. Således anmeldt skyhøjt de seneste år, bl.a. med 97 point af Parker i 2005, 95-97 point i 2009 og 93-96 point i 2010.

