Chambolle af den gamle skole
Domaine Francois Bertheau i Chambolle-Musigny kan sammenfattes af tre ord: klassisk, elegant og fokuseret.
Francois Bertheaus er beliggende i landsbyen Chambolle, og hans imponerende jordbesiddelser vil få enhver Bourgogne-elsker til at savle.
Ikke alene har han Bonnes Mares Grand Cru og Amoureuses 1. Cru – der betegnes som den bedste 1. Cru i Chambolle, og efter manges mening ligger på Grand Cru-niveau, men hans 1. Cru uden markangivelse, er næsten lige så imponerende. Den er blandet af parceller i Baudes, Groseilles, Gruenchers, og Noirots. Alle disse parceller er placeret lige op ad hinanden, og Bertheau høster og vinificerer dem sammen, hvilket giver vinen sin spektakulære kompleksitet. Les Baudes er desuden placeret lige under selveste Bonnes Mares.
François Bertheau lader til fulde sine vine udtrykke deres respektive ”terroir”. Der manipuleres således ganske lidt med vinene. Fadlagringen indbefatter kun brug af 10-30 % ny eg, og hver vin er overladt til langsom udvikling i større fade.
Bertheaus vine er et skoleeksempel på klassisk Chambolle. De er understreget af finesse, elegance, høj-tonede aromaer og silkeagtige teksturer. De kan typisk drikkes straks efter frigivelse, og forbliver afbalancerede med alderen. Deres imødekommenhed bør ikke forveksles med kortere levetid, for disse vine ældes fantastisk smukt.
Francois Bertheaus årlige produktion
1.250 kasser
Kommune
Chambolle-Musigny
Produktionemetoder
100% afstikning
En uges kold-macerering
10-30 % ny eg
Flaskes efter 16 måneder.
Appelationer
Bonnes Mares Grand Cru
Les Amoureuses 1. Cru
Les Charmes 1. Cru
Chambolle-Musigny 1. Cru
Chambolle-Musigny village




