Probably the greatest exponent of Chassagne-Montrachet.
Således udtaler Robert Parker sig om Domaine Michel Niellon, der laver formidable vine i Chassagne-Montrachet. Det er af de få producenter, som har prøvet at få 99 point af Robert Parker for en hvid Bourgogne.
Domænet drives stadig af Michel Niellon, men vinene er gennem mange år blevet lavet af hans svigersøn Michel Coutoux, som er et af Chassagnes allerstørste talenter.
Vinene er ekstremt sjældne, og meget svære at finde på de internationale markeder. Det forstås når man tænker på at domænet blot er 5 ha. Ydermere er de disse hektarer fordelt på et utal af små andele af de forskellige vinmarker. Les Chaumees, Les Chenevottes, Clos St. Jean, Les Champs Gain, La Maltroie og Les Vergers samt Grand Cru Chevaliers-Montrachet og Batard-Montrachet er blot nogle af markerne.
Vinene kan hverken karakteriseres som moderne eller old school. Faktisk praktiseres samme form for vinifikation, som hos sagnomspundne Robert Ampeau. Vinene synes blot mere ekspressive som unge, men har også en evne til, at lagre betydeligt længere end de fleste andre producenters i kommunen. Det er sunde, rene, mineralske og dybe vine.
Uanset holdninger og tilgange til vinproduktion ligger det fast, at vinene fra dette domæne hører til blandt Bourgognes største. Man omtaler ofte Domaine Michel Niellon som Chassagnes-Montrachets svar på Domaine Coche-Dury.


