Domaine Sarda-Malet ligger lige syd for Perpignan på floden Tets højre bred og domænet strækker sig over et bjergrigt landskab. De fleste af de blide skråninger vender mod sydsydvest hvilket giver perfekte klimatiske forhold. Vinmarkerne har mange naturlige fordele: jord med ler og kalksten og vinstokke der i gennemsnit er over 30 år gamle. Beplantningerne strækker sig over 46 ha. og vingårdens marker kvalificerer sig til både Côtes du Roussillon og Rivesaltes appellationer.
I løbet af de sidste 25 år har Domaine Sarda-Malet gjort en stor indsats for at øge andelen af Syrah og Mourvèdre i vinmarkerne. På samme tid har man bevaret stokkene fra 1940'erne med Carignan og Grenache. Til de hvide vine er Sarda-Malet i besiddelse af Roussanne og Marsanne, Malvoisie og Viognier ud over de stokke med Grenache Blanc og Macabeo som blev plantet for over 50 år siden.
Fokus på terroir, hånd-i-hånd med naturen
På Domaine Sarda-Malet bliver terroiret respekteret af traditionel vinavls praksis: Overdreven sterilisering undgås og de anvendte behandlinger er naturlige hvor man bl.a. undgår anvendelse af herbicider. Ud over meget kraftig beskæring foretages yderligere en grøn høst. Fra 'veraison' (hvor modningen starter) indtil høst passerer to hold gennem vinmarkerne og fjerner overskydende blade fra stokkene. På den måde sikres en bestand af sunde druer, godt luftet og fuldt modnet i solen.
Lavt udbytte helt ned til 15hl/ha
Druerne plukkes først når smagen afslører en perfekt balance mellem sukker og syre. Udbyttet overstiger aldrig 35 hl/ha og kun 20 hl/ha for Syrah og Mourvèdre fra terroiret Mailloles og 15 hl/ha for de hvide Roussanne og Marsanne. Det er et ekstremt lavt udbytte som sikrer den højeste kvalitet og største koncentration i de benyttede druer







