Indkøbskurv0 varer 

La Prendina

La Prendina er relativt ung i Italiens vinhistorie. Gården blev opkøbt i 1958, og efter gennemgribende fornyelse i vinmarkerne begyndte de at give tilstrækkelig afkast til en egentlig vinproduktion. Selve vingården går dog lang tilbage i historien. Man har fundet optegnelser så lang tilbage som 1400-tallet. På den tid var en typisk gård bestående af en kirke og et tårn, hvilket man ser afbilledet i stedets logo.

I starten blev La Prendinas vine solgt under navnet Cavalchina, men i 1980 begyndte man at anvende La Prendina, som dog ikke blev markedsført før engang i 1990’erne. La Prendinas succes skyldes først og fremmest deres Bordeauxlignende vin Vigneto del Falcone, som er stedets flagskib.