Indkøbskurv0 varer 

Massaya

At der har være produceret vin i Bekaa dalen i Libanon i mere end 5.000 år. Vidner både om områdets imponerende traditioner og fortræffelige beliggenhed.

Med vinmarker beliggende mellem 800 og 1.200 meter over havets overflade og en dominans af franske druer, karakteriseres vinene fra Libanon ofte som en blanding af vinene fra Bordeaux og Rhône.
Massaya er et fremadstormende libanesisk vinhus. Fostret af de to brødre Sami og Ramzi Ghosn. Familiens store jordbesiddelse i den berømte Bekaa-dal, blev genetableret i 1992 – 17 år efter at krigen havde fordrevet familien fra området.

I starten var druerne hovedsageligt helliget produktionen af den libanesiske nationaldrik Arrak. Men efter et fornuftsægteskab med Frederic og Daniel Brunier – brødrene bag Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape – kom ambitionsniveauet og ikke mindst kvaliteterne helt i top.

Massaya fremstiller i princippet tre forskellige kvalitetsniveauer. Den let tilgængelige og let drikkelig Classic-serie, bestående af en hvidvin på Clairette og Sauvignon Blanc, samt en rødvin på 60% Cinsault, 20% Cabernet Sauvignon og 20% Syrah.

Den mere komplekse Silver Selection, med en uortodoks hvidvin på 70% Sauvignon Blanc og 30% Chardonnay – delvist vinificeret og lagret på franske egefade, samt en imponerende rødvin på 40% Cinsault, 30% Grenach, 15% Cabernet Sauvignon og 15% Mourvèdre.

Sidst men ikke mindst er der husets top-vin, den formidable Gold Reserve, som er fremstillet på 50% Cabernet Sauvignon, 40% Mourvèdre og 10% Syrah, efterfulgt af to års lagring på franske barriques. Der er ingen tvivl om, at Libanon har et stort potentiale.