” This is so complex and long, and the mouthfeel is spellbinding … one of the best Brunellos I have ever tasted”
– James Suckling, Wine Spectator. April 2007.
Med årgang 2001 indskrev vinhuset Valdicava sig blandt den lille eksklusive skare, der kunne sætte de eftertragtede 100 point på CV’et. Vinen var en Brunello fra enkeltmarken Madonna del Piano, og den passionerede skaber Vincenzo Abbruzzese.
Vincenzo Abbruzzese af den "sorte skole"
Den distingverede Vincenzo Abbruzzese, med den nærmest aristokratiske fremtoning, tilhører den ”sorte skole” af Brunello producenter. I vinøs henseende er stilen mørk og intens, hvilket er typisk for mange af vinene fra den nordlige del af Montalcino, der samtidig hører til blandt de køligste områder.
Men Vincenzo’s vine er på ingen måde blot mørke frugtbomber, med særlig appel til amerikanske skribenter. Det er komplekse og tryllebindende vine. Ærketoskanske, med kompromisløs søgen efter perfektion.
Historien bag Valdicavas succes
Historien om Valdicava handler, som så mange andre succeshistorier fra vinens verden, om hårdt og visionært arbejde.
Vincenzo Abbruzzese overtog den fædrene vingård i 1987, på et tidspunkt hvor Valdicavas generelle tilstand fordrede gennemgribende renoveringer i såvel mark som kælder. Med hjælp fra den kendte oenolog, Attilio Pagli, har Vincenzos gradvise og systematiske forbedringer bragt ham stødt, men sikkert op blandt eliten af Brunello producenter.
Fra de knap 27 ha. marker dedikeret til vinfremstilling, repræsenterer Valdicava 1,5% af de dyrkede Brunello vinmarkerne i Montalcino, men blot 1% af den samlede Brunello produktion. Sangiovese druerne fra samtlige Valdicavas parceller, er alle høstede ved deres maksimale modenhedstidspunkt. Det, kombineret subzonens karakteristika og en næsten fransk tilgang til terroir-begrebet, giver vine med afrundede tanniner, elegance og dybde.
Kvaliteterne fra Valdicava er alle respektindgydende. Lige fra husets Rosso di Montalcino til mesterværket Madonna del Piano, der kun fremstilles i særligt gunstige årgange.
