Julevin

Julen står for døren, og for sommelierer og vinelskere betyder det, at der nu skal matches vin med karamelliserede kartofler, sur-sød rødkål, fede fjerkræ og flæskestege, brun sauce, svedsker og æbler, risalamande med varm frugtsovs – og måske også karrysild, tarteletter, lun leverpostej og andre endeløse serveringer fra det fede, søde, syltede, krydrede og salte køkken.

Det er ikke årets letteste tid at matche mad og vin, men Theis Vines sommelierer giver her et par anbefalinger fra sortimentet.

Vin til juleaftens and/gås/flæskesteg

Juleaften er den evige hovedpine for sommelieren, der skal finde vin, som kan matche fedme, sødme og syre fra fed andesteg eller flæskesteg, sød/syrlig rødkål og søde, brune kartofler. Det oplagte valg findes ofte i Rhône, men vi udfordrer det klassiske valg her med kraftig bourgognevin, ældre riesling og oplagte Rhône-alternativer.

Bourgogneelskerens valg

For bourgogneelskeren kan det være svært at forlade bourgogneboblen på årets store aften, men måske er det slet ikke nødvendigt. Bourgogneproducenten Guillon finder sine druer til denne Bourgogne Rouge fra marker rundt om Gevrey Chambertin, og det giver en kraftig, saftig, krydret bourgogne med sødmefyldt frugt, der kan stå imod julemaden. Dette vinvalg er for dem, der ønsker en friskere sammensætning af vin/klassisk julemad – og vil gå lettere fra julebordet.

Bourgogne Rouge Cuvee du Roi 2015

Bourgogne Rouge - Cuvee du Roi 2015, Domaine Jean-Michel Guillon / Bourgogne kr. 219,95,- (ved 12 stk.) - KØB DEN HER

Sydfransk power og elegance

Her får du en mellemting mellem burgundisk elegance og sydfransk power. Fontanilles er lavet på klassiske Rhône-druer produceret af bourgognemesteren Anne Gros, som er kendt for sin vin i verdensklasse i Vosne-Romanée. Fontanilles kombinerer fylden og intensiteten fra Languedoc med elegancen fra det burgundiske mindset, fx et nøje udvalgt område med sandsten, der giver en frisk syre. Druerne fra de gamle stokke giver en fin frugtprofil, der kan tage livtag med julemaden – og også rødkålen.

Minervois Fontanilles 2016

Minervois - Fontanilles 2016, Anne Gros & Jean Paul Tollot / Languedoc kr. 159,95,- (ved 12 stk.) - KØB DEN HER

Den oplagte klassiker

Det oplagte, perfekte valg til juleaftens ande-, gåse- eller flæskesteg. Fyldig, intens, velstruktureret og utroligt vellavet vin. Klassisk Châteauneuf, grenache-baseret, men grenache med kant, hvilket kan være svært at finde. Store gamle fade giver en utroligt velafbalanceret vin. En af de få vine, der år efter år kan matche alle elementer på hovedretten juleaften. Der er god grund til, at Telegramme er en klassiker til julemaden.

Chateauneuf du Pape - Telegramme 2017

Telegramme 2017, Domaine du Vieux Telegraphe / Châteauneuf du Pape, kr. 279,95,- (ved 12 stk.) - KØB DEN HER

Den frugtige australier

Australsk Shiraz med al den frugt og fylde, som du forventer, men stadig med en kølig, europæisk elegance. Sødmefuld og saftig, men ikke for tung på alkohol. Clare Valley, hvor vinen kommer fra, ligger ud mod kysten, hvor havpåvirkningen giver vinene en lethed. Fantastisk dybde, mørke bær og næsten lakrids, smyger sig om det søde, syltede, fede og salte julemåltid.

Kilikanoon Killerman's Run Shiraz 2015

Kilikanoon Killerman's Run Shiraz 2015 / Australien, kr. 119,95,- (ved 12 stk.) - KØB DEN HER

Den vovede

Det vovede valg til juleaftens and, rødkål, brunkartofler og sovs. Riesling Auslesen er i udgangspunktet en sødlig vin, men alderen omdanner sødmen til en fylde, der kan stå model til juleaftens bombardementer af smagsindtryk. Rieslingen har friskhed i afslutningen, en flot mineralitet og en syre, der kan skære gennem den fede, søde julemad. Et vovet bud til dem, der vil udfordre traditionerne.

Winkeler Hasensprung - Riesling Auslese 1993

Riesling Auslese 1993 Prinz Von Hessen, kr. 459,95,- - KØB DEN HER

 

Vin til risalamanden

Den søde afslutning

Vin fra Maury-appellationen, der udelukkende omfatter søde vine. Ren grenache, der giver en frugtigere udgave af portvin, lidt hen af Ruby, men med mere dybde. Både vinøs og sød, mørke bær, tørret figen og julekrydderi. En fin og balanceret sød vin til kirsebærsaucen, vanilje, mandler og den fede fløde i risalamanden.

Maury 2013

Maury 2013, Le Secret des Marchands / Roussilon kr. 189,95 (ved 6 stk.) - KØB DEN HER

 

Julens aperitif

Appetitvækkeren

Mandois’ Blanc de Blanc er den perfekte aperitif til juleaften og juledagene. Frisk, ren aperitif, der vækker smagsløgene, inden det går løs med den fede julemad. Cremet, elegant stil, der kan stå alene eller til en let canapé.

1. Cru - Blanc de Blancs 2013

Mandois, Vintage Blanc de Blanc, 2013 249,95,- (ved 6 stk.) - KØB DEN HER

 

Vin til julefrokosten

Det er ikke alle, der sværger til øl og snaps til årets julefrokoster. Men hvad gør vinelskeren, når der kommer karrysild, lun leverpostej og tarteletter på bordet? Theis Vines sommelierer anbefaler et af vinverdenens absolutte trumfkort, når det kommer til at parre vin med udfordrende mad: Rieslingen.

Den flotte

Von Buhls riesling her er et stærkt bud til julebordet 1. og 2. juledag eller december måneds julefrokoster, hvor menuen står på sild, laks, leverpostej, flæskesteg og andre klassikere fra smørrebrødets verden. Rieslingen giver både fylde og friskhed, og er det perfekte allround valg, når du skal finde en vin, der kan håndtere fedmen, syren og krydderierne i den klassiske julefrokost. Ungeheuer Forst er falz-regionens svar på en grand cru-mark, der her giver sig til udtryk i en knastør, ren og mineralsk topriesling.

Ungeheuer Forst - Riesling Grosses Gewächs 2016

Ungeheuer Forst - Riesling Grosses Gewächs 2016, Weingut Reichsrat von Buhl kr. 259,95 (ved 6 stk.) - KØB DEN HER 

Den sikre

Også Weingut Wittmanns Trocken fra 2018 er godt julefrokostbud. Frugtig og fyldig riesling med flot syrebalance og et eksotisk præg fra den varme tyske sommer. Sprød vin med fyldig frugt og en dejlig syre til ham/hende, der ønsker at skifte øl og snaps ud med mineralitet og elegance.

Riesling Trocken 2018

Wittmann Trocken 2018 kr. 129,95 (ved 12 stk.) - KØB DEN HER

Forrige Jean-Michel Guillon - årets vinbonde
Næste Grevinden af Ghizzano