Theis Vine Charlottenlund

Velkommen til Theis Vine’s butik i Charlottenlund. I hjertet af Theis Vines virksomhed finder du vores nyeste vinforretning – en 600 m2 stor vinforretning i flot klassisk stil. Butikken ligger i stueetagen med indgang og tilhørende parkering fra Charlottenlund Stationsplads 7.

Når du træder indenfor, står du midt i en smuk oase af vin i verdensklasse, hylde op og hylde ned af lækre kvalitetsvine fra unikke vinproducenter, som vi er stolte over at præsentere for dig.

Vi kan tilbyde dig vin fra det meste af verden, og det største udvalg finder du fra Frankrig, Spanien og Italien.

Vi ser frem til at byde dig velkommen hos Theis Vine i Charlottenlund.

Smagninger & arrangementer

Vi har løbende arrangerede smagninger og har desuden hver uge en temasmagning, hvor du kan smage et udvalg af vine som normalt ikke kan smages.

Derudover er vi stolte af vores flotte Enomatic smageanlæg, som indeholder 16 udvalgte vine - alle du frit kan smage fra. Vinene udskiftes jævnligt, så hold dig opdateret i butikken eller her på siden.