Valgte filtre
De sidste 40 år har Roberto Anselmi arbejdet indgående på at løfte kvaliteten i sine Veneto-vine til et tårnhøjt niveau.
Læs mereDa Roberto Anselmi for godt 40 år siden overtog driften af sin fars vingård i Soave, havde han store planer med husets vine. Kvaliteten skulle løftes, og det kunne kun gøres med bedre vinstokke, lavere udbytte og nye produktionsformer i kælderen.
Roberto opkøbte nogle af de bedste vinmarker i Soave og ændrede metoderne, man arbejdede med her. Nye måder at plante ud og binde op på blev indført. Grøn høst øgede koncentrationen i druerne, og i kælderen blev nye, mindre fade taget i brug.
I dag ejer Anselmi over 70 ha vinmarker i Monteforte og Soave by. Han arbejder tæt sammen med sønnen Tomasso og datteren Lisa og har valgt kun at sælge sine vine under Veneto IGT-appellationen. De mange indviklede regler for DOC-vine gav ingen mening for ham, men de gør heller ingen forskel, for kvaliteten i Roberto Anselmis hvide vine er tårnhøj.