Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Bodegas Mauro

Garcia-familien har siden begyndelsen i 1980 satset på højkvalitetsvine fra Ribera del Duero og investeret hver en tjent krone i at gøre Bodegas Mauro til en vingård i international klasse.

Læs mere

Om Mariano Garcia

Mariano Garcia anerkendes i dag som en af den internationale vinverdens mest kompetente vinproducenter. Foruden sit ejerskab og stærke engagement i Bodegas Aalto er Garcia manden, som i 1980 skabte Bodegas Mauro, der i adskillige år har været en af de toneangivende producenter i Ribera del Duero. Dog adskiller Mauro sig væsentligt fra andre store navne i området ved ikke blot at producere muskuløse vine med international klasse.

Historien om Bodegas Mauro

Vingården befinder sig nær byen Valladolid ca. 150 km nord for Madrid. Den østlige grænse for Ribera går ved byen Quintanilla de Onésimo - hjemby for den berømte Pingus - og netop ved denne by ligger en stor del af Mauros vinmarker. En anden en del af markerne er beliggende ved byen Tudela de Duero, hvor Bodega Mauros også har sine produktionsfaciliteter. Der hersker en del forvirring om, hvorvidt Mauro er Ribera del Duero-vine eller ej. Lad det være sagt med det samme: Det er de ikke. Langt hovedparten af bodegaens vine dyrkes ganske vist inden for grænserne af Ribera del Duero, men Mauro anvender også druer fra vinmarker omkring byen Tudela.

Principielt betyder det ikke så meget for Bodegas Mauro. Når Garcia-familien i dag reflekterer over tingene, har det måske netop været en kæmpe fordel ikke at være begrænset af DO-lovgivningens stramme rammer. Ofte hæmmer regulativerne for dyrkning af vin i et givet område dem, som stræber efter at udvikle deres vin. Fra starten valgte Garcia-familien at fokusere på højkvalitetsvine og sørgede for at reinvestere indtjeningen i en konstant videreudvikling af bodegaen.. Derfor driver man i dag et af Spaniens mest moderne vinerier.

Bodegas Mauro dyrker ca. 80 ha marker beplantet med tinto fino (tempranillo) og syrah. Alt høstes med håndkraft, og der foregår allerede i vinmarken en streng selektering af hver enkelt drueklase. Cirka 15% af den samlede høst bliver til topvinen Vendimia Seleccionada (VS). Den fremstilles af druer fra to af bodegaens bedste marker. Druerne fra de øvrige marker indgår i signaturvinen Mauro. Siden 1996 har man i særligt gode årgange også lavet enkeltmarksvinen Terreus. Den fremstilles af druer fra en 3 ha stor vinmark, som hedder Cueva Baja, der ligger ved Tudela. Vinstokkene er mere end 100 år gamle og høstudbyttet yderst ringe: Ca. 1,5 kilo pr. vinstok. Terreus anerkendes som en af de største vine i Spanien.

Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.