Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Cognac A.E. Dor

Cognachuset A.E. Dor er ejer af en samling af ældgammel, uhyggeligt sjælden cognac.

Læs mere

Historien om Cognac A.E. Dor

Den enestående beholdning af cognac hos A.E. Dor kaldes i daglig tale ”Paradis”. Nogle af de gamle cognacer stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, og når de når så høj en alder, daler alkoholprocenten under lagringen gradvis. Som noget helt usædvanlig førte det til, at det franske landbrugsministerium gav A.E. Dor tilladelse til at forhandle cognac med en alkoholstyrke ned til 30 pct. Grænsen går normalt ved de 40, og det understreger, at lige præcis dette cognachus har en ganske særlig status som et af de mest eksklusive med en portefølje af helt unikke cognacer.

Skattekisten hos A.E. Dor 

Blandt cognac afficionadoer er der ikke så megen tvivl om, at A.E. Dor ikke blot er den bedste cognac, men også den mest eksklusive. Det er den eneste cognac, som serveres på Air France 1. klasse. Normalt skal denne leverance i udbud hvert andet år, men af uforklarlige årsager har den ikke været det siden A.E. Dor blev godkendt. Det er ligeledes de eneste cognacmærke man serverer i ”Club des Cents” i Paris. Og sådan kunne man blive ved.

Hemmeligheden bag kvaliteterne hos A.E. Dor er en enorm høj alder, en ekstrem selektering i udvælgelsen og en nærmest overmenneskelig indsats fra familiens side.

A.E. Dor blev grundlagt i 1858 af Amédée-Edouard Dor. Der var kun ét område, som interesserede ham, og det var cognac. Det lykkedes ham at opbygge den formentlig mest enestående samling af gammel cognac, som eksisterer. Mange af disse unikke blandinger blev i perioden 1900-1940, efter mere end 70 år på Limousin egefade, hældt over på “demijohns”, hvorefter de blev forseglet med voks.

Alle disse unikke demijohns, med cognac helt tilbage fra 1805, udgør A.E. Dors “Paradis” og dermed dets privilegium og sjæl. “Paradiset” refererer til et cognacfirmas beholdning af gammel, sjælden cognac.

Mange af disse gamle cognacer har i dag en alkoholstyrke på under 40%, efter at “englene “ har fået deres andel. Når cognac ved lagring med tiden falder i alkoholstyrke fra ca. 70% til ca. 40%, kalder man tabet for “Englenes andel”. Men alle disse cognacer er ganske uberørte og ikke tilsat nogen form for fremmedstoffer. Man fik i 1951 en helt speciel tilladelse fra det franske landbrugsministerium til, at man måtte sælge cognac med en alkoholstyrke på ned til 30% hos A.E. Dor. Dette er et enestående privilegium og en belønning for mere end hundrede års dedikering til og hårdt arbejde for kvalitet i Cognac.Det officielle dekret fra 1946 forskriver ellers, at der skal være minimum 40% alkoholvolumen i en cognac for at den må bære betegnelsen “Grande Champagne”. Når man køber en sådan cognac, får man simpelthen sammen med den enkelte flaske et autenticitetscertifikat udstedt af det franske landbrugsministerium.

Det er A.E. Dors sjæl fordi det lægger grunden til den helt unikke kvalitet som dette cognachus er i stand til at lave.

Fundamentet til A.E. Dors nærmest urørlige kultstatus blandt connaisseurs og andre interesserede, bliver egentlig først for alvor lagt i 1981. På det tidspunkt køber parret Odile og Jacques Rivière huset A. E. Dor. Jacques Rivière var egentlig tekstilhandler på dette tidspunkt, men han var født og opvokset i Cognac. Han familie ejer “Cognac Rivière”, som er en anerkendt leverandør til først og fremmest A.E. Dor, men også til huset Hennesy.

Her skal indskydes, at alle producenter af cognac, bærer en lovfæstet forpligtelse til at levere en hvis mængde Eau-de-Vie til de forskellige store cognachuse hvert år. Rivière har sin leveringsforpligtigelse over for netop Hennesy.

Det er faktisk Jacques’ hustru Odile, som driver A.E. Dor og er den bærende kraft i udviklingen af huset gennen mange år. Hun har lagt grunden til husets berømte nummerserie 6-11, og hun jagtede også utrætteligt de bedste cognacer, som hun kunne finde til A.E. Dor. Odile omkommer i en tragisk trafikulykke i 1992. Nu ledes firmaet af Jacques Rivière og dennes søn Pierre-Antoine Rivière. Det er tydeligt, at Pierre Antoine er fast besluttet på, at A.E. Dor skal fastholde sin position som et af distriktets mest legendariske huse.

I A.E. Dor’s paradis ligger nogle af verdens bedste spirituosa fremstillet af druer. Det er alle årgangscognac og de stammer alle fra regionen “Grande Champagne”. De er unikke i den forstand, at de alle er friske og ikke flade som man typisk vil opleve det med så gamle cognacer. Forklaringen er sikkert også, at nogle af dem først er blevet opdaget i forbindelse med en renovering af stedet.

Vær opmærksom på, at nogle af disse cognacer faktisk er præ-phylloxera, dvs. lavet før vinlusen satte ind i Europa i slutningen af 1800-tallet. Man har følgende skatte liggende i “Paradiset”:

1805 La Plus Ancienne 30% vol.1811 Rois de Dome 31% vol.1834 Prince Albert 30% vol.1840 Louis Philippe 34% vol. No. 51858 Napoléon III Empéreur 37% vol. No. 41875 Prince Imperial 36% vol. No. 31889 Excellence 35% vol. No. 21893 Age d’Or 36% vol. No. 1

Man har besluttet, at man kun vil sælge seks flasker fra sit paradis hvert år. Du er velkommen til at forhøre dig om priser og muligheden for at købe.

En anden del af grundlaget for A.E. Dors berømmelse er den nummerserien 6-11. Vi vil her kort beskrive nummer 9-11, da disse nu er så sjældne, at de kun fås i et meget begrænset oplag. Vi hjemtager dem derfor mod forudbestilling.

Vieille Réserve No. 11. Denne cognac blev blandet af Odile Rivière. Den er udelukkende lavet af Grande Champagne og et af de væsentligste kriterier cognac var alderen. Denne cognac består således af en blanding af forskellige cognacer, hvor den yngste er 92 år gammel. En del af de cognacer, som er anvendt i denne No. 11 er præ-phylloxera. Cognacen er sensationel. Den er ekstrem kompleks. Farven er lys, nærmest maghonifarvet. Den er udtryk for noget af det bedste cognac som findes.

Vieille Réserve No. 10. Denne cognac blev fundet i slutningen af 1980‘erne på en ejendom i Lignières-Sonneville i Grandes Champagne. Det er en årgangscognac fra 1922. Den blevet taget fra fadene i 1965, hvor den blev omhældt til demijohn’s. Kompromisløs cognac af sjælden race og klasse. Desværre oplever kun få mennesker cognac på dette niveau.

Vieille Réserve No. 9 - 40%. En exceptionel cognac, som blev lavet af Denieul Dor. Man har ikke historiske optegnelser om No. 9. Man ved dog, at den er ekstremt gammel, formentlig er en del af cognacen præ-phylloxera. Man ved også, at den har lagret i omkring 50 år inden den blev omhældt til demijohn’s, hvilket skete i 1964. Cognacen hviler i “Paradiset” sammen med de andre skatte.

No. 9-11 er nu så sjældne, at vi ikke har mulighed for at lagerføre dem. Du er velkommen til at forhøre dig om priser og betingelser.

Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.