Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Domaine Alexis Pollier

Der skal generationer af viden, erfaring og ekspertise til, at en vingård for alvor finder sin stil. Men enkelte vinmagere har heldigvis muligheden for at tage en genvej - som eksempelvis den ekstremt talentfulde Alexis Pollier fra Macon i Bourgogne.

Allerede som 21-årige fik han lov at prøve sig frem på nogle af farmands vinmarker på Domaine Daniel Pollier, og i 2015 var Alexis klar til at sende sin første egen vin på markedet. Det er klassisk og rutineret - samtidig med et det ungt, levende og udfordrende. Det er livligt, raffineret og let at holde af - ganske ligesom den charmerende Alexis selv.

Læs mere

Historien om Domaine Alexis Pollier

Som 21-årig fik Alexis Pollier nogle få parceller at ”lege med” af sin far Daniel. Unge Alexis havde allerede i nogle år arbejdet på Domaine Daniel Pollier i Mâcon, og nu var det tid til at prøve at stå på egne ben. Første årgang fra sønnikes mikroproduktion var de vellykkede 2015’ere. Siden er omverdenen begyndt at få øjnene op for den determinerede vinmagers fremragende chardonnay’er, der i stilen fremstår rene og nærmest chablis-agtige uden antydning af fadpræg.

Vinene fra Domaine Alexis Pollier

Alexis Pollier producerer tre udgaver: Mâcon-Villages, Saint-Véran og Pouilly-Fuissé. Selv om har er travlt optaget af sit eget projekt, tager han stadig del i arbejdet på familiens vingård i Fuissé. Hans far har været en betydningsfuld læremester for ham. De er dog ikke altid enige om måden at gøre tingene på, men Alexis tager gerne diskussionen med sin far, og får han ikke sine ideer igennem, fører han dem i stedet ud i livet med sine egne vine.

Fokus er på frugten. Selv om Mâcon er det sydligste og dermed varmeste distrikt i Bourgogne, tilstræber Alexis Pollier friskhed og raffinement frem for fedme og tyngde. Livlige, let drikkelige hvidvine, der hver især udtrykker det terroir, de kommer fra.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.