Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Domaine Nicolas Rossignol

Han er uddannet på de fineste steder og har samlet erfaring på Chateau Lafite Rothschild, inden han indledte sit eget eventyr i det mægtige Volnay-område, der med rette kan kaædes Cote de Beaunes svar på Chambolle-Musigny. Det er et eventyr, der har givet ham stjernestatus, og det er fuldt fortjent. Det er elegant, silkeblødt og forførende - intet mindre end Volnay i verdensklasse.

Læs mere

Volnay er Côte de Beaunes svar på Chambolle-Musigny. Det hører man ofte, og med god grund. Der er ikke mange steder i Côte de Beaune, hvor man producerer vine med samme charme, elegance og finesse, som i Volnay. Den engelske Master of Wine, Norman Remington, skrev engang at hvis Pommard er en lastbilschaufførs fortolkning af Pinot Noir druens karakter, så må Volnay være ballerinaens fortolkning. Den generelle standard her er meget høj. Det skyldes formentlig, at det netop var i Volnay domæneaftappet Bourgogne opstod.

Historie om Domaine Nicolas Rossignol

Det første domaine som begyndte at tappe sine vine var Marquis d’Angerville. Volnay har haft nogle berømte producenter, der over en meget lang periode har lavet vin af rigtig god kvalitet. Det er domæner som Marquis d’Angerville, Lafarge, Montille og Pousse d’Or. Foruden disse har tre store familier domineret scenen i byen. Det er Rossignol, Monnot og Voillot. Alene Rossignolerne er repræsenteret med 13 vinproducenter i Volnay. Alle disse laver også vin af ganske god kvalitet.

I 1997 skete der imidlertid noget, som satte helt nye standarder for kvaliteten i Volnay. Nicolas Rossignol fik endelig foden under eget bord. Han blev uddannet på ønologskolen i Beaune. Derefter fik han sin praktiske uddannelse på Château Lafite Rothschild i Pauillac, og derefter et år hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape. Hans første årgang var 1994, som han gerne indrømmer, var en mindre heldig start. Han gjorde ellers alt efter bogen, men det virkede bare ikke. Han glemte derefter alt om sine ønologskolebøger og begyndte at implementere sine egne ideer i både mark og kælder. I 1997 lavede en årgang som vakte international opsigt. Denne fulgte han op med en fremragende årgang 1998, som blev lavet under meget svære betingelser. Så kom årgang 1999, og herefter var alle enige om, at Nicolas havde sat sig i en klar førerposition i Volnay.

Vinene fra Domaine Nicolas Rossignol

Nicolas Rossignol laver i alt 22 forskellige vine fra 11 Ha. Han har en fremragende samling 1. Cru vinmarker i Volnay og Pommard. I Volnay har han 1. Cru Fremiet, Ronceret, Caillerets, Clos des Angle, Santenots, Chevret og i Pommard har han Chanlins og Jarolières. En af nøglerne til produktion af stor vin, mener Nicolas ligger i marken. Flere forskellige ting er vigtige for ham. Der skal høstes grønt flere gange i løbet af året. Mængden af blade skal kontrolleres, idet disse er medbestemmende for sukkerindholdet i druerne, og dermed også for om der skal chaptaliseres eller ej. For Nicolas Rossignol er det vigtigste dog, at der maksimalt er fem drueklaser pr. vinstok. Dette sikrer en vin med den rette koncentration. Nicolas Rossignol vine fra Volnay er elegante og silkebløde – næsten feminine. De smager forrygende allerede i deres ungdom, men de sagtens lagre 15-20 år i en god kælder. Vinene fra Pommard er lidt sværere tilgængelige i deres ungdom. Dette er meget sædvanligt. De er muskuløse, stærke og vil udvikle sig formidabelt over en lang periode.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.