Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Domaine Pierre Morin

Pierre Morin høster lidt, men godt og laver bæredygtig, Bourgogne-inspireret Sancerre-vin med stor personlighed.

Læs mere

Om Domaine Pierre Morin

Opskriften er ligetil: Stor vin opnås kun ved lave udbytter og druer høstet med håndkraft. Den filosofi praktiseres ud i yderste led hos Pierre Morin i landsbyen Bué nær Sancerre. Vinhuset er gået i arv gennem generationer, men oplevede en seriøs opblomstring, da Pierres far Gérard i slutningen af 1960’erne valgte at genplante de fleste af ejendommens vinstokke. Dengang havde han kun ca. 1,5 ha at gøre godt med - i dag er arealet udvidet til 9,5 ha med vinstokke, der er op til 50 år gamle.

Gérards søn Pierre blev efterhånden inddraget mere og mere i produktionen og tog helt over i 2004. Forinden havde han opholdt sig nogle år i Adelaide i Australien for at tilegne sig yderligere vinviden, men da han vendte hjem, gjorde han hurtigt op med sig selv, at ”the Aussie Way” ikke lige passede til hans temperament. I stedet tog han arbejde på berømte Domaine Dujac i Bourgogne, hvor han sugede til sig af pinot noir-mestrenes visdom og kunnen og i den grad blev inspireret både teknisk og rent intellektuelt.

Domaine Pierre Morin i dag

Domaine Pierre Morin drives i dag 100 pct. bæredygtigt - uden brug af kemikalier. Vinstokkene gror på nogle af områdets stejleste terrasser, hvor al form for markarbejde og høst foregår med håndkraft. Der dyrkes både sauvignon blanc og pinot noir, som indgår i henholdsvis de hvide og de røde Sancerre-vine, der bedst kan beskrives som strukturerede, frugtige og aromatiske med stor personlighed.

Luk
Vine 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.