Med Donkiesbaai Steen får man et fantastisk eksempel på, hvor skøn og dejlig vin, der laves i Sydafrika. En vin, der virkelig spiller på alle de tangenter, der gør, at man ikke kan undgå at trække på smilebåndene, når første tår rammer ganen. ”Steen” er i øvrigt sydafrikansk for Chenin Blanc, som vinen er lavet på.
Blomster, lynghonning og frisk ananas dominerer det ekspressive duftindtryk. En flot integreret syre løfter flot de sødligere smagsnoter af fersken, papaya og citronfromage op på et meget elegant niveau. Fyldig og cremet tekstur med en lang og frugtig afslutning med et twist af appelsinskal.
75 % af vinen gærer i egetræsfade inden den lagrer færdig i en blanding af nye og brugte 500-liters træfade. De resterende 25 % af vinen spontangærer og lagrer efterfølgende på gærresterne i betonæg. En flot og imponerende vin, der helt afgjort bør prøves, hvis man er blot det mindste nysgerrig på god Sydafrikansk vin eller bare på god hvidvin i det hele taget.
Vivino - 4.1
Årgang | 2021 |
Vintype | Hvidvin |
Land | Sydafrika |
Område | Coastal |
Producent | Donkiesbaai Wine Estate |
Alkoholprocent | 14% |
Indhold | 75cl |
Druer | Chenin Blanc |
Produktionsmetode | Konventionel |
Faktablad | Hent faktablad |
Varenr. | 59973-QB |