Mastroberardino

Når nogen skiller sig ud på en måde, hvor de fortjener en hædersbevisning, så skal de have den. Også selvom der ikke findes en titel, der passer til de bedrifter, der skal hædres. I det italienske distrikt Campania blev Pietro di Mastro Berardino i midten af 1700-tallet udnævnt til 'Mastro' som bevis på hans unikke evner som vinproducent, og i dag kan vi med rette kalde hans vingård for 'Vogter af Campanias vintradioner'. 

Læs mere
 

Historien om Mastroberardino

Vinhuset blev Etableret i 1750'erne af vinmager Pietro di Mastro Berardino. Pietro blev tildelt den faglige titel af Mastro som bevis på sin dygtighed i kvalitets vinfremstilling. En tradition, der lever videre den dag i dag.

Mastroberardino er beliggende i byen Altripalda, men familiens beholdninger er fordelt på flere steder i Irpinia, i områder, som har historisk har vist sig at være regionens bedste områder for vindyrkning.

I dag er Mastroberardino anerkendt i vinens store verden for at være den vigtigste vogter af vindyrkningen og den ønologiske arv fra den romerske tidsalder. Under protektion af "Presidenza della Repubblica," er Mastroberardino blevet udpeget til at genindføre vindyrkning i den antikke by Pompeji, og en stor del af al denne ære skyldes, at Mastroberardino kæmper for at bevare fokus på de oprindelige druesorter.

Den familiebaserede vingård er således først og fremmest fokuserede på at skabe spændende vine, der hylder de traditionelle druer som Aglianico, Falanghina, Fianco, Piedirosso, Greco og Coda di Volpe.