Nebbiolo vin

Barolo og Barbaresco er bare nogle af de vine, der er baseret på Nebbiolo. Den bemærkelsesværdige Nebbiolo-drue kræver masser af opmærksomhed både på marken og i glasset.

Læs mere
 



Barolo - 2012

Barolo - 2012

Ceretto

93/100
James Suckling
93/100
Wine Spectator
469,95 pr. stk.
419,95
ved køb af 6 stk.
Læs mere
+
-

Barolo - Brunate - 2012

Barolo - Brunate - 2012

Ceretto

97/100
James Suckling
94/100
Falstaff Magazin
799,95 pr. stk.
729,95
ved køb af 3 stk.
Læs mere
+
-




Nebbiolo og det nordlige Italien

Hvad Riesling er for Mosel, og hvad Pinot Noir er for Bourgogne. Det er hvad Nebbiolo er for det nordlige Italien. Der findes hundredevis af druesorter i Italien, men i den nordlige del af støvlelandet, er Nebbiolo ubestridt den vigtigste.

Når der eksempelvis står Barolo eller Barbaresco på etiketten, så er det Nebbiolo-druen, der har lagt frugt til. Og det gør Nebbiolo på så overbevisende vis, at man har forsøgt at udbrede den til eksempelvis Australien også. Men denne meget følsomme og skrøbelige druesort har det bare bedst i det norditalienske Piemonte, hvor klimaet og jordbunden er præcis som den bedst kan lide det. Du finder vores udvalg af Nebbiolo vin her på siden.

Nebbiolo - Nærtagende og følsom

Når der dyrkes Nebbiolo må der ikke være for varmt, og det må ikke være for koldt. For så vil vinen enten blive for syreholdig, eller de skrøbelige skin vil ikke kunne klare solens påvirkning. Men under de helt rette betingelser udvikler Nebbiolo sig til en betagende vin, der på samme tid er krydret og spraglet og alligevel lys, diskret og pirrende.

Vinene skal gerne lagre længe, og da produktionen både er tidskrævende og minimeret til et ret begrænset geografisk område, så er mængden af Nebbiolo-vine på et niveau, hvor det kommer til at koste en del, hvis du skal have fingrene i vine, der lever op til det ry, Nebbiolo-vinene har.

Kvalitet og pris hænger sammen

Desværre findes der en del producenter, der prøver at slippe afsted med at sælge billig Barolo og billig Barbaresco, og det er med til at tegne et forkert billede af vinenes og Nebbiolo-druens egentlige kvalitet. Du skal være klar til at give lidt ekstra for de bedste vine fra Piemonte, og så kan du samtidig forvente at få endnu mere igen. De unge og billige Nebbiolo-vine vil ofte virke lukkede og lidt utilnærmelige, mens de vellagrede og omhyggeligt skabte vine er fulde af nuancer, finesse og en krydret men diskret elegance.

Nebbiolo kan sagtens bruges til mad, der smager af noget, og der må gerne være flere forskellige smagsretninger på tallerkenen. Både ost, tapas og vildt kød er fantastisk sammen med en Barolo eller Barbaresco, der også gør sig rigtig godt til både oksekød og lam.