Pinot Noir

Theis Vine er de største når det gælder fransk rødvin fra Bourgogne og andre vine på lavet på druen Pinot Noir. Der er efterhånden ikke mange vinproducerende lande i verden, der ikke har fået øjnene op for Pinot Noir. Læs mere

 









Pinot Noir 2015

Elqui Wines

★★★★★
Flaskehalsen.nu
179,95 pr. stk.
159,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
-
+




Rosé - Blend 2014

Elqui Wines

16/20
Oldenburgs Vinguide
★★★★★
Finansbureauet
114,95 pr. stk.
104,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
-
+
















































Skrøbelig og modtagelig druesort

Denne skrøbelige druesort er udbredt over det meste af verden, og Pinot Noir er især kendt for sit bidrag til de røde vine fra Bourgogne. Disse vine er blandt verdens mest efterspurgte og kostbare vintyper, og de er altid produceret på ren Pinot Noir, der som drue er meget modtagelig overfor det terroir, jordbund og mikroklima, den vokser i, ligesom den bærer tydeligt præg af, hvordan vinmageren har håndteret den.

Pinot Noir - bleg og farveløs

Pinot Noir er en ret neutral druesort, som ikke rigtig smager af noget, og som byder på en lys og nærmest gennemsigtig farve i glasset. Det er karaktertræk, der gør druen enormt interessant for vinentusiaster verden over, for hvis druen i sig selv ikke rigtig smager af noget, må den færdige vin jo være et produkt af vinmagerens evne til at få det optimale ud af druen og de omgivelser, han dyrker den under.

Der er derfor stor forskel på Pinot Noir-druen fra område til område, og alene i Bourgogne er der store variationer i, hvordan druen træder i karakter. Faktisk kan udtrykket skifte fra den ene vinmark til den anden, og det gør Pinot Noir til en drue med endeløse muligheder.

Indbegrebet af sødmefulde lyse frugter

Når Pinot Noir ofte er relativt dyr at investere i, så hænger det blandt andet sammen med, at det er en ret skrøbelig druesort. Den er meget modtagelig overfor råd, fordi drueklaserne er meget tætte og druerne meget tynde i deres skal. Samtidig er det helt afgørende, at druerne høstes på det helt rigtige tidspunkt, for at de opnår deres karakteristiske og elegante duft og smag af sødmefulde og lyse frugter.

Det udvikler de bedst ved at vokse i et køligt og stabilt klima, og du støder derfor oftest på Piont Noir på marker langs bjerge, bakker og søer. Hvis vinbonden høster for tidligt, er aromaerne ikke færdigudviklede, men høster han for sent, mister druerne deres karaktertræk, og risikoen for råd bliver meget større.

En god Pinot Noir vin

Pinot Noir kan være fortryllende, uanset om den er fra USA, New Zealand, Tyskland eller Frankrig. Efter vores mening er den "rigtige" Pinot Noir dog fra Bourgogne, hvor den har den helt rette elegance og det charmerende minimalistiske udtryk. Den har en let og sødmefuld smag, og den har så mange lag i smagen, at den bliver ved med at levere nye overraskelser langt inde i eftersmagen. Det gør den på samme tid let at nyde og alligevel enormt interessant at studere nærmere, fordi den er så kompleks og omskiftelig. Den har ikke ret mange tanniner – eller garvesyre – men til gengæld en flot frugtsyre, der giver et flot modspil til de fine sommerlige frugter, der ellers er mest fremtrædende.