Gratis fragt fra 1.499 kr.
Ryd
Menu:

Rust en Vrede

Rust en Vrede er en enestående vingård. Det er den eneste sydafrikanske vingård der nyder status, som en af verdens helt store vinproducenter. Vinene herfra finder automatisk vej til samleres vinkældre og top restauranters vinkort. Mængden af hædersbevisninger til denne vingård er ganske enkelt enorme.

Læs mere

Man har også "terroir" indenfor vinproduktion i Sydafrika

For at forstå baggrunden for Rust en Vredes enestående formåen, er man næsten nødt til at besøge vingården. I Stellenbosch er der ligesom mange steder i Europa en meget stor forskel på de forskellige ”terroirs”.

I Stellenbosch hedder det ultimative terroir Helderberg Mountain. At producere vin her svarer til, at producere vin på de bedste marker i Pauillac. Sidst jeg besøgte ejeren, Jean Engelbrecht, husker jeg fornemmelsen af, at dette måtte være et af de mest fantastiske steder i verden at bo. Områdets skønhed er fænomenal.

Rust en Vredes høje status er en kombination af flere ting. Først og fremmest har man historien og erfaringen på sin side. Rust en Vrede er nemlig grundlagt helt tilbage i 1694. Man har altid satset på vine af høj kvalitet, i modsætning til mange andre producenter i Sydafrika. Dernæst laver man kun rødvin , hvilket har givet en særlig ekspertise på dette område.

Småt og godt

Rust en Vrede laver blot fire forskellige vine på denne vingård. Tre enkeltdruevine: Merlot, Syrah og Cabernet Sauvignon. Dernæst en såkaldt Estate Wine, der er vingårdens bedste vin. Den er lavet af Cabernet Sauvignon, Syrah og Merlot, som regel i blandingsforholdet 60/30/10. Vinene lagrer overvejende i nye egefade, som er specialbyggede til Rust en Vrede. Det er 300 liters fade af både amerikansk og fransk oprindelse.

Hæderkronet sydafrikansk vinhus

  • I 1994 fik Rust en Vrede Sydafrikas Export Achievement award af præsident Nelson Mandela.
  • I 1998 vandt Rust en Vrede Estate Wine prisen for bedste blendede vin ved World Wine Championships i USA.
  • I 2000 var Rust en Vrede den første Sydafrikanske vin der blev nævnt I Wine Spectators prestigiøse “Top 100 Wines of the World” liste. Dette gentog sig i 2001, 2002 og 2003.For nylig opnåede Rust en Vrede hele 93 point i selv samme magasin.

 

Sådan hæder til et vinhus er ikke hverdags kost i vinbranchen.

Luk
Vine 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er desværre ingen vine der passer på dine filtre.

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter og varer der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år.
Bekræft venligst at du er fyldt 18 år.