Reiterpfad-Hofstück Riesling GG - 2017

Højeste Riesling-kvalitet fra de bedste marker i Pfalz
På lager
469,95 pr. stk.
419,95
ved køb af 6 stk.
Spar 300,00 ved 6 stk.
-
+
LEVERINGSTID: 1-2 hverdage
FRAGT: Fri fragt ved
køb over 1.500,-
  • Om denne vin
  • Anmeldelser
  • Fakta
  • Den tyske Christmann-familie, der holder til i Rheinpfalz, har nogle af de fineste marker i deres besiddelse. Det gælder blandt andet Hofstück, der giver nogle formidable Riesling-vine af GG-typen.

    Alle vinene bliver skabt med den største respekt for traditioner og omgivelser, for som de siger hos Christmann, så er vinmagere blot mennesker, der har jorden, stokkene og druerne til låns, inden de går videre til de næste generationer.

    Det mægtige Reiterpfad-område fylder ikke mindre end 60 hektar, men det er kun en meget lille del af det, der hører til Hofstück-betegnelsen. Herfra kommer de vine, der er vokset i den allerbedste beliggenhed, og som dermed også har den højeste kvalitet.

    Hofstück-området var oprindeligt ejet af ærkebiskoppen i området, og det er ikke tilfældigt at den fineste mand på egnen gjorde krav på netop disse Grosse Lage-marker. Placeret i et område, der skråner mod Syd og Sydøst får druerne væsentligt mere sol her, end det gælder i resten af området. Solen rammer bakkerne fra tidlig morgen til sen aften, og da Hofstück samtidig ligger i læ for vinden, er temperaturen generelt høj.

    Jordbunden består af rød sandsten, og sammen med de høje temperaturer betyder det, at vinene opnår en kompleks og insisterende smag med masser af frugt og smag. Denne hjælpes godt på vej af produktionsprocessen, hvor vinen bliver til med tilsætning af vingårdens egenudviklede gær, og herefter lagrer den 'sur lie' på en blanding af stål- og træfade.

    Vinene er egentlig klar til at blive drukket så snart de kommer på flaske, hvor de præsenterer sig med en ungdommelig og charmerende friskhed, men hvis du kan holde dig fra dem i et par år, så vil en fornuftig lagring i kælderen trække endnu flere nuancer frem i smagen.

  • Denne vin er endnu ikke blevet anmeldt.
  • Årgang:
    2017
    Vintype:
    Land:
    Område:
    Produktionsmetode:
    Kommune:
    Producent:
    Druer:
    Alkoholprocent:
    13%
    Indhold:
    75 cl.