Vin til pizza, risotto og pasta

Både pizza, pasta og risotto er i sig selv meget neutrale madretter. De kan tage en hvilken som helst drejning, alt efter hvad du kobler dem til. Er det en pizza med rucola og parmaskinke, eller er det en pastaret med en markant sugo? Er det en risotto med svampe eller chorizo, eller er det en knivskarp vegetarisk pizza? Vinvalget til de forskellige muligheder er vidt forskellige, men der vil naturligvis altid være en vis charme i at vælge italiensk vin til italiensk mad.

Læs mere
 

Brut Origine

Brut Origine

Champagne Mandois

91/100
Wine Spectator
★★★★★
Flaskehalsen.nu
Tilbud
279,95 pr. stk.
219,95
ved køb af 6 stk.
Læs mere
+
-







Chablis - 2017

Chablis - 2017

Domaine Christian Moreau

18/20
Oldenburgs Vinguide
★★★★★
Flaskehalsen.nu
229,95 pr. stk.
189,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
+
-








AliBoitBoit

AliBoitBoit

Domaine Agnes Paquet

★★★★★
Ekstra Bladet
★★★★
Ekstra Bladet
149,95 pr. stk.
129,95
ved køb af 12 stk.
Læs mere
+
-








Hvad drikker man til pizza?

Der er ikke mange regler for, hvad der skal være på en pizza. Men tager vi udgangspunkt i, at der er tomatsauce og ost, så er vi nået langt, for det var også de oprindelige ingredienser på den klassiske Pizza Margherita, der også fik lidt hvidløg, olie og basilikum tilført. Men derfra er pizzaens veje ligeså salige, som de er uransagelige. Tomaten skal matches, og det bliver den gerne med en vin med en vis sødme. Det kan være fra Veneto eller fra det sydlige Italien - men du kan også vælge en frisk hvidvin til pizzaen. Det afhænger helt af, hvad du kommer på pizzaen, for en alt for tung rødvin kan ødelægge en finesse-pizza, mens en kraftig pizza kan tage livet af en frisk hvidvin. Skal det være kraftigt, så prøv med en Zinfandel eller Primitivo, og skal det være lidt lettere, så forsøg dig med en oversøisk Chardonnay eller en Pinot Gris.

Hvad drikker man til pasta med kraftig sauce?

Mens man med rette kan kigge mod Syditalien for at finde vin til pizzaen, så er udbuddet af vin til pasta i højere grad fra Norditalien. Piemonte, Toscana og Valpolicella har god frugt og alligevel syre nok til at rense munden, så både Barbera, Bardolino, Chianti og Valpolicella er rigtig gode bud.

Hvad drikker man til pasta med let sauce?

Hvis du vælger at servere en pastaret i den lettere kategori med fisk eller lyst kød og lys sauce, så kan du sagtens kigge nærmere på de italienske hvidvine som Soave, Custoza og Verdicchio. De egner sig ligeledes godt til den måde, pastaen opfører sig på - som en let, lækker og alligevel lidt klæbrig størrelse. Den klassiske Spaghetti Carbonara er et godt eksempel på en pastaret, der egner sig fremragende til rosévin, fordi den røgede smag fra bacon fungerer godt med balancen i eksempelvis en norditaliensk rosé.

Hvad drikker man til risotto?

Som udgangspunkt laves risotto med hvidvin, og derfor giver det også mening at servere hvidvin til maden. Igen gælder det om, hvilket fyld, du bruger til risottoen, men du bør vælge en blid hvidvin med en vis fylde. For risotto-retter har stort set altid parmesanost i sig, og den slags skriger på blødhed fra vinglasset. En fyldig hvidvin fra Piemonte er bestemt ikke noget dårligt valg, for så har du også den geografiske sammenhæng på bordet, men en hvid Bourgogne kan også sagtens klare opgaven ligesom andre Chardonnayer med en vis fylde.