Copenhagen Cooking & Food Festival

Vi er stolte over at være del af Copenhagen Cooking & Food Festival i år, hvor du kan smage Theis Vine ti dage i træk ved forskellige unikke events og begivenheder og i helt nye omgivelser.

Fem dages vinbar på Israels Plads

Fem dages vinbar på Israels Plads Besøg fx Theis Vines vinbar på festivalpladsen på Israels Plads fra onsdag 28. august til søndag 1. september, hvor du kan smage et udsøgt udvalg af vores vine, købe vine med hjem og få en snak om netop dit favoritvinhus. Fra onsdag til søndag har vi særlige tilbud og udvalgte vine i fokus, ligesom vi serverer vine, der matcher til de mange spændende events, der finder sted i det store telt. Søndag afslutter vi festivallen med en særlig Champagne-pop up.

Københavns hyggeligste langbordsmiddag

Theis Vine er også på pletten, når Danmarks hyggeligste langbordsmiddag serveres for 1500 glade gæster på Frederiksberg Allé – ligesom vi inviterer til spændende vinarrangementer fra Domaine de Bellene Bourgognemiddag på Marchal i hjertet af København, til østers og Champagne Mandois-kanalrundfart rundt i Københavns kanaler, toscanermiddag med grevinden fra Tenuta Di Ghizzano i butikken i Charlottenlund, Ultimate Provence roséfest på NIMB og meget meget mere.

Mød Theis Vine på Copenhagen Cooking & Food Festival og køb billetter her

Bourgogne-middag
på Marchal

Få en helt unik mad- og vinoplevelse, når Theis Vine og Marchal inviterer til bourgogneaften med vinhuset Domaine de Bellene. Aftenen foregår i de smukke rammer på D’Angleterres et-stjernede restaurant Marchal. Både vin, værtskab og menu er skræddersyet til aftenen, hvor der er fokus på vintjenerens arbejde med det gode værtskab - at sætte rammen for en aften, hvor vinvalg, menu og stemning går op i en højere enhed og er stjerner værd.

Køb din billet her

Champagne, Østers & Kanalrundfart

Skift fyraftensfadøl ud med champagne, østers og sejlads i Københavns kanaler. Theis Vine byder på to slags østers med to glas Champagne fra Mandois særligt udvalgt af deres sommelierer. Sejladsen varer cirka en time og undervejs får I en guidet tur rundt i Champagne Mandois’ boblende univers. Og så kan du naturligvis købe flasker fra Mandois’ sortiment til attraktive priser, for eksempel rosé og vintage champagne fra øverste hylde.

Køb din billet her

Ultimate Provence rosé rooftop party på NIMB

Rosévin i stride strømme, Københavns lækreste tagterasse og lækkerier fra Provence. Kom med til fest på toppen af byen, når Theis Vine giver dig Sydfrankrig og Middelhavsstemning midt i hovedstaden! Rosévinen Ultimate Provence, der har lagt restauranter og natklubber ned verden over med sin bredskuldrede stil, elegante udtryk og majestætiske fremtonen, danner rammen om en helt unik Provence-aften. 

Køb din billet her

Winemakers Dinner: Italiensk familiemiddag og Toscanervine fra Tenuta Di Ghizzano

Italiensk aften i selskab med vinmager og grevinde Ginevra og hendes flotte Supertoscanere flankeret af otte retters italiensk dele-menu fra The Market – Italian. Det hele serveres helt ekstraordinært i Theis Vines imponerende palæ af en butik i Charlottenlund. Aftenens økologiske Toscanavine fra Tenuta de Ghizzano præsenteres af grevinden selv, som fortæller om sin vingård Tenuta di Ghizzano.

Køb din billet her

Vi glæder os til 10 dage fyldt med fantastiske vinoplevelser.