E-mail marketing manager

E-mail marketing manager med fokus på permission uptake  

 

 

Theis Vine søger en dygtig e-mail marketing manager med hovedfokus på permission uptake, til vores e-commerce team. Som e-mail marketing manager hos Theis Vine, er du ansvarlig for planlægning, udvikling og eksekvering af firmaets overordnede e-mail strategi med hovedfokus på at udbrede kendskabet til vores brand og produkter til endnu flere via e-mail mediet.    

 

Hos Theis Vine er vi på en vækstrejse, og hovedfokus i jobbet vil være at vækste antallet af e-mail permissions markant, så vi opnår det fulde potentiale i markedet. Du vil være meget udførende i jobbet og proaktivt planlægge og eksekvere på målrettede kampagner via alle relevante, digitale kanaler, som har til formål at sikre markant vækst i e-mail permissions.  

 

Sekundært vil du få til opgave at varetage customer retention, så der kommunikeres relevant og effektivt til nye såvel som eksisterende kunder via automation flows og personaliseringsmuligheder.  

 

Du skal være klar til at tage ejerskab over alle strategiske og driftsmæssige aspekter af Theis Vines e-mail marketing kampagner, og sikre at de er i tråd med firmaets overordnede strategi, branding og salgsmål.  

Du vil også få ansvaret for drift og videreudvikling af vores fordelsklub og loyalitetsprogram, samt sikre at nye såvel som eksisterende kunder forbliver glade og tilfredse kunder.   

Dine primære arbejdsopgaver: 

  • Vækste i antallet af e-mail permissions via målrettede kampagner og online aktiviteter på alle relevante digitale kanaler 
  • Tage ejerskab over alle ikke-redaktionelle aspekter af Theis Vines e-mail markedsføring  
  • Planlægge og eksekvere e-mail kampagner med henblik på lead generation 
  • Udvikle vores e-mail kanal og opbygge kundesegmenter, der kan øge relevansen af vores email kommunikation 
  • Opsøge samarbejder med relevante bureauer, influencere etc. som kan skabe vækst i e-mail permissions 
  • Opsætning af automation og relevante flows i dynamiske kampagner såsom welcome, abandon carts, winback etc. 
  • Monitorere og rapportere e-mail performance via relevante analytics værktøjer 
  • Identificere områder i vores email markedsføring, der kan forbedres eller optimeres  
  • A/B testing af forskellige kampagneformer og segmenter  

Din profil:

  • Du har gerne et par års erfaring fra lignende job med e-mail marketing 
  • Du har et analytisk mindset med en stærk data- og målgruppeforståelse og er vant til at arbejde med segmentering og CRM. 
  • Du behersker email-marketing disciplinen til fingerspidserne og har erfaring med at arbejde med marketing automation, lead nurturing og web analytics.  
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og formår at skabe tæt dialog med det øvrige e-commerce team 
  • Erfaring med permission kampagner på sociale medier  
  • Du har arbejdet med influencer marketing  
  • Du har prøvet kræfter med at skaffe e-mail permissions ad mere kreative veje, såsom gamification etc. 
  • Du har kendskab til Google Analytics eller andre web analytics værktøjer. 
  • Du har fokus på at kvalitetssikre og er god til at teste og fejlsøge. 
  • Du møder deadlines, udviser ro i pressede situationer og ser muligheder frem for begrænsninger. 
  • Du har et vist kendskab til vin og en god fornemmelse for, hvordan vi som vinhandler skal markedsføre os over for vores kernemålgruppe  
  • Kendskab til e-mail software Zaius er en bonus, men ikke et krav  
  • Erfaring med Photoshop, InDesign eller lign. værktøjer er en fordel 

 

Vi kan tilbyde:

  • En uformel arbejdsplads med højt til loftet  
  • En arbejdsplads i konstant udvikling hvor der er kort vej fra idé til handling  
  • Mulighed for at præge og tilrettelægge egne arbejdsopgaver  
  • Tæt samarbejde med ledelsen i Theis Vine  
  • Mulighed for aktivt at deltage i den fortsatte udvikling af Theis Vine 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte E-commerce Manager, Jesper Kamp på +45 2670 1604 eller jka@theis-vine.dk. Ansøgning skal være os i hænde senest den 12/2 - 2021. Modtagne ansøgninger behandles løbende, og vi forbeholder os retten til at ansætte snarest muligt, såfremt den rette kandidat findes inden fristens udløb. 



Om Theis Vine:

Theis Vine er en moderne og tidssvarende vinimportør, som distribuerer vin i Danmark og Sverige. Vi sælger vin til restauranter, hoteller, erhvervsvirksomheder, private via egen forretning og frem for alt eCommerce via www.theis-vine.dk og www.theis-vine.se

Vi er 20 passionerede og topmotiverede medarbejdere, som hver dag gør vores bedste for at levere de absolut bedste vine til vores kunder.

Hjertet i vores virksomhed er det benhårde indkøbsarbejde, hvor vi altid er på jagt efter det bedste af det bedste, med respekt for historie og kultur, men også med stor forståelse for det nye og trendy.

Theis Vine er særlig kendt for sit udvalg af vine fra Bourgogne. Vi er Danmarks største importør af vine herfra, og distribuerer vin fra nogle af de største stjerner, men også morgendagens talenter.

Virksomhedens historie kan spores helt tilbage til 1961, hvor den blev grundlagt af 2 jurastuderende venner. Dengang hed virksomheden ”Dansk Ønologisk Selskab”. Ønologi er læren om vin.

Læs mere her: https://www.theis-vine.dk/pages/om-os